Britt Bendixen er ikke færdig: En sæson mere

Efter sidste års livstruende hjerteproblemer er Britt Bendixen helt på toppen igen. Hun har dog valgt at droppe smøgerne efter forskrækkelsen.

Efter sidste års livstruende hjerteproblemer er Britt Bendixen helt på toppen igen. Hun har dog valgt at droppe smøgerne efter forskrækkelsen.

(Foto: Hanne Juul)

Det var et kæmpe chok, da Britt Bendixen kort før den seneste sæson af ”Vild med dans” måtte melde afbud til sin faste tjans som dommer, fordi hendes hjerte krævede en dobbelt bypassoperation for fortsat at fungere.

Men danselegenden, der fylder 78 i næste uge, havde allerede planlagt sin pension fra TV 2-showet – men den er nu udsat.

– Nu havde jeg tænkt, at jeg skulle lave en sidste brillant sæson og bidrage med al min viden, en masse anekdoter og i det hele taget være fantastisk en sidste gang, og så bliver jeg dødssyg. Det blev jeg rigtig ked af, så hvis jeg har det, som jeg har det nu, og hvis jeg overhovedet bliver spurgt igen, så siger jeg ja, fortæller Britt Bendixen i ugebladet Søndag.

– Men jeg bliver ikke ked af det, hvis jeg ikke bliver spurgt, for Marianne Eihilt har virkelig gjort det helt forrygende, lyder dommen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Marianne Eihilt og de øvrige dommere i dette års Vild med dans.

Marianne Eihilt og de øvrige dommere i sidste års "Vild med dans". Tiden vil vise, om Britt Bendixen får sin plads tilbage i næste udgave af det poplære danseshow. (Foto: Hanne Juul)

Bliver Bendixen inviteret tilbage i dansestudiet, vil det være hendes 16. sæson som karakteruddeler i fredagsshowet.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close