Kendte8. juli 2015

Bonnie leder efter sin søns far: Er du Kenneth?

Australske Bonnie Alcon leder efter ’Kenneth’, hun mødte på Café Månefiskeren på Christiania tilbage i 1992. ’Kenneth’ er nemlig far til hendes søn, og sønnen vil nu gerne møde ham
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bonnie.jpg
 Bonnie Alcorn/Facebook
Hedder du Kenneth Petersen, og var du på Café Månefiskeren på Christiania i sommeren 1992, hvor du mødte en kvinde ved navn Bonnie Alcorn? Ja, så er du savnet!
Bonnie Alcron, der bor i Australien, leder nemlig efter den fyr – Kenneth Petersen – som hun tilbragte sommeren med i 1992 – for det korte, men intense forhold resulterede nemlig i en lille søn, som nu meget gerne vil møde sin far.
- Jeg leder efter min søns far. Vi mødtes midsommer 1992 ved Café Månefiskeren på Christiania. Vi tog til koncert med Ringo Starr and the All Star Band på stranden, skriver Bonnie Alcorn i den efterlysning, hun har lagt på Facebook. - Derefter boede du hos mig på Christiania, indtil du tog til Sverige for at arbejde og jeg tog på Roskilde Festival. Kort tid derefter skiltes vi. 3 1/2 måned senere rejste jeg tilbage/hjem til Australien og fandt ud af, at jeg var gravid. - Min søn vil gerne møde dig - Kenneth Petersen (efternavn kan staves anderledes). 180cm høj. Skulderlangt sandfarvet hår. Født ca 1965. Har en datter, der nu er i midt-20'erne. Kenneth spiller guitar, er venlig og snakkesalig, lyder det videre i hendes opslag, hvor hun også har lagt en video op af sig selv med efterlysningen. Kan du hjælpe Bonnie? Del dette opslag på Facebook.

Sponsoreret indhold