
Blev far for en uge siden: Nu er Aaron Carter gået fra sin forlovede
Efter en ganske hektisk fødsel, der endte med et akut kejsersnit, blev Melanie Martin og sangeren Aaron Carter forældre i sidste uge.

Parret bød en lille søn velkommen til verden, men de lykkelige omstændigheder er i den grad brast siden.
Det skriver sangeren på sin Twitter-profil.
Det sker, efter at der angiveligt skulle have været drama med Carters familie, som han ikke kan tilgive kæresten for:
- Der har været en kæmpe løgn, og det at min søster har kommunikeret med min eksforlovede, det har bare ødelagt alting, når hun (Melanie, red.) godt ved, hvad Angel (Carters tvillingesøster, red.) prøvede at gøre ved mig i retten, så tak, Angel, du har ødelagt min familie, skriver han.
Artiklen fortsætter under opslaget
Due to personal reason Melanie Martin and I have decided to go our separate ways. There has been a very big lie and my sister communicating w my ex fiancé ruined everything considering she knew what angel tried to do to me in court thanks angel you ruined my family. God bless
— AARON CARTER (@aaroncarter) November 30, 2021
Artiklen fortsætter under billedet

Melanie Martin og Aaron Carter er fortid. Foto: MEGA
Carters utilfredshed stopper dog ikke her.
- Jeg har den mest bedrageriske familie, og Melanie har løjet for mig hele tiden, mens hun har snakket med min søster og de familiemedlemmer, der prøvede at sørge for, jeg fik et værgemål, skriver han og fortsætter:
- Jeg er chokeret, og det her er helt forfærdeligt.
Artiklen fortsætter under billedet

Foto: MEGA
Hvad Carters eksforlovede talte med hans familie om, har han ikke udspecificeret yderligere.

Politi og ambulance tilkaldt: Frygt for Aaron Carters liv
