Kendte19. december 2019

Politi og ambulance tilkaldt: Frygt for Aaron Carters liv

Politi og ambulance blev onsdag kaldt til Aaron Carters hjem, da man frygtede, at den tidligere 90’er-popstjerne var i livsfare
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-12-19_kl._08.36.12.png
 (Foto: MEGA)

Han var kendt og elsket i 90’erne, og han smeltede pigehjerter på hvert et gadehjørne.

De seneste år har tilværelsen for popstjernen Aaron Carter dog langt fra været så eventyrlig og fantastisk.

De sidste mange år har den i dag 32-årige popstjerne kæmpet med et misbrug af både stoffer og receptpligtig medicin.

Onsdag aften blev både politi og ambulance så tilkaldt, da man frygtede, at Aaron Carter havde taget en overdosis i sit hjem.

Det skriver TMZ.

Politiet ankom kort før klokken 20.00 onsdag aften til sangerens hjem i Californien, hvor de dog kunne konstatere, at sangeren ikke var i livsfare, men at han blot lå og sov.

Forinden havde fans slået alarm, da Aaron Carter havde virket tydeligt påvirket og ”døset hen” under en af sine talrige livestreams på sine sociale medier.

Det viste sig, at Aaron Carter altså ikke var i livsfare.

Nyheden kommer blot kort tid efter, at musikeren måtte indlægges på et hospital i Florida.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-11-15_kl._14.16.15.png
 (Foto: Instagram)

Aaron Carter under sin indlæggelse på hospitalet. Foto: Instagram

I efteråret afslørede den 31-årige musiker desuden, at han lider af personlighedsforstyrrelser, angst og skizofreni, og at han i kølvandet på diagnoserne måtte aflyse alt.

90’er-stjernens nedtur har også betydet, at hans søskende Nick og Angel tidligere i år søgte tilhold mod ham. De anklagede deres bror for at have været voldelig mod dem.

Beskyldningerne er dog noget, som Aaron Carter afviser.

Sponsoreret indhold