Annonce
Kendte4 timer siden

"Blærerøven" Mads Christensen sælger endnu en Porsche: - Jeg er på spanden

Fem år efter sit første økonomiske krak, er der stadig lavvande i kassen hos Mads Christensen
Mads Christensen er igen i økonomiske problemer og sælger derfor endnu en Porsche.
Mads Christensen er igen i økonomiske problemer og sælger derfor endnu en Porsche.
 Foto: Thomas Laursen
Annonce

LÆS OGSÅ: Får nyt job - skal være vært

Det var under corona, da hele Danmark lukkede ned, at Mads Christensen pludselig stod uden indtægt og måtte sælge både ure og biler for at holde skinnet på næsen.

Nu fem år senere er den gal igen.

I hvert fald har den tidligere blærerøv fabrikeret en lang salgsvideo på sin Youtube-kanal "KØR!", hvor han som en anden brugtvogsforhandler forsøger at komme af med sin Porsche 911 fra 2012.

– Jeg skal sælge min bil. Ikke fordi jeg har lyst til det, men fordi jeg er på røven. Jeg har haft bilen i syv år, og den har kørt 212.000 km. Den har tjent mig godt og trofast. Det er et pissegodt køb, og jeg sælger den kun af nød.

– Den er nede i et niveau, hvor den simpelthen ikke kan blive billigere. Jeg håber, at når jeg en dag kommer på fode, at jeg får lov til at købe den tilbage igen, forklarer Mads Christensen uden at sætte tal på.

Annonce

I videoen forklarer han også, hvilke andre biler han tidligere har ejet og at han altid har haft næse for at købe de rigtige biler – men desværre også for at sælge dem, lige før de bliver mange penge værd.

Den eksotiske liste tæller således flere Porsche-modeller men også en imponerende samling af "den stejlende hingst" fra italienske Ferrari.

"Blærerøven" har således ført sig frem i både Ferrari Dino, Ferrari 308, Ferrari 355 og Ferrari 360, men nu ser det ud til, at festen er forbi.

Annonce

Sponsoreret indhold