
Billie Eilish skifter look igen igen
- Har I savnet mig, skriver 19-årige Billie Eilish under sit billede af sit nye hår.
Det var ellers ikke længe, vi nåede at kende hende med den pjuskede, korte ”wolfcut”-frits, som hun under massiv opmærksomhed afslørede i marts.
Nu er lokkerne igen mørke – denne gang dog hverken ravnesort eller med grønne rødder, men derimod en klassisk jævn mørkebrun.
Farvel til Hollywood-diva
Hvis også du synes, det kan være forvirrende at holde styr på popsensationens forskellige looks, så er det ikke så underligt.
Den slags elsker hun i hvert fald at lege med.
Tidligere i år tonede hun frem i – vel nok årets - Vogue-billedserie med tydelige referencer til ”old hollywood” og Marilyn Monroe.
Selv forklarer ”No Time to Die”-stjernen i sit årlige interview med Vanity Fair, at det altså ikke skulle ses som et stilskift – men at hun bare leger med udtrykket, ligesom mange andre kunstnere.
Måske gælder det samme for hendes nye, mørke manke.
Artiklen fortsætter under billedet:

Eilish har siden foråret været platinblond (Foto: MEGA)
Ny æra
Da hun skiftede de markante neongrønne lokker ud med det blonde look i foråret, var det dog helt sikkert et udtryk for et ”nyt kapitel” i hendes karriere.
- Jeg kommer til at give jer en ny æra. Jeg har nogle bekendtgørelser, jeg har noget lort, jeg vil udgive, fortalte den unge stjerne i en story på Instagram dengang.
Det var da heller ikke helt uden foregående planlægning, at hun flashede sit nye look.
- Jeg har gemt på det her billede i kladder, LOL, mit hår har været blond i omkring to måneder nu, skrev Billie Eilish i sit eget kommentarspor, da hun afslørede frisuren i sin tid.
I skrivende stund har over 9,5 millioner mennesker været forbi for at like hendes nye frisure.
Se Vanity Fair-interviewet, som Billie Eilish har lavet for 5. år i træk, her:


Billie Eilish forvandlet til Disney-prinsesse i ny film
