Billeder sætter gang i vilde rygter: Er Abby og Brittany Hensel blevet forældre?

LÆS OGSÅ: Abby Hensel gift med Josh - kort efter opstod der problemer
De tiltrak sig opmærksomhed fra hele verden, da de kom til verden. Men i deres voksne liv har de siamesiske tvillinger Abigail ”Abby” og Brittany Hensel formået at holde deres privatliv ganske privat.
Således lykkedes det Abby at holde det ganske hemmeligt, at hun i 2021 blev gift med sit livs kærlighed, den 33-årige krigsveteran Josh Bowling.

Nu er spørgsmålet dog, om en anden hemmelighed er blevet afsløret? I hvert fald florerer der lige nu billeder på de sociale medier, der antyder, at enten Abby eller Brittany er blevet forældre.
På billedet ser man de to kvinder bære på en autostol. Billedet blev taget i sidste måned, hvor de to tvillinger løftede stolen ind i en Tesla.

Selv om flere medier - heriblandt både TMZ og Unilad - har forsøgt at få en kommentar fra de siamesiske tvillinger, har hverken Abby eller Brittany udtalt sig.
Det vides dermed ikke, om de har fået et barn - og det vides altså heller ikke, om det i så fald er Josh Bowling, der er far.
De to søstre fra Minnesota kom til verden den 7. marts 1990. Dengang blev de spået ringe chancer for at få et godt liv. Siden har pigerne dog bevist, at livet hverken behøves at være værre eller hårdere, bare fordi man er forbundet for livet.

Tvillingerne lærte at gå, da de var 15 måneder gamle, og det voldte dem heller ingen problemer at lære at løbe, svømme eller cykle.
Det hele foregik i samme tempo, som når andre børn lærer at gå og cykle.
Abby og Brittany har desuden en højt udviklet koordineringsevne, der også gjorde det muligt for dem at tage kørekort som alle andre, da de var 16 år gamle. De skulle naturligvis begge bestå køreprøven, fordi de begge skulle køre bilen.
Og ligesom mange andre søskende, er Abby og Brittany meget forskellige – og også når det kommer til mænd. Derfor er det altså kun Abby, der er gift med Josh.
Begge søstre arbejder i dag som lærere i hjembyen Minnesota.