Viralt2. april 2024

Abby Hensel gift med Josh - kort efter opstod der problemer

Kærligheden har ikke været uden problemer for den siamesiske tvilling Abigail ”Abby” Hensel og hendes ægtemand Josh Bowling
Abby Hensel med sit livs kærlighed – 33-årige Josh Bowling, der er krigsveteran. 
Abby Hensel med sit livs kærlighed – 33-årige Josh Bowling, der er krigsveteran.
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Se billedet: Abby Hensel er blevet gift

Hun deler både arme, ben og krop med sin søster – men det er nu ikke dét, der har givet problemer i Abigail ”Abby” Hensels ægteskab.

I stedet har den siamesiske tvilling og hendes ægtemand været ramt af en faderskabssag.

Det skriver det amerikanske medie New York Post.

Ifølge mediet ramte faderskabssagen det amerikanske ægtepar i efteråret 2023 – omkring to år efter at Abby og Josh blev gift.

Efter sigende er det Josh’ ekskone Annica, der har anlagt faderskabssagen, der endnu ikke er afsluttet.

Annica mener tilsyneladende, at der er en sandsynlighed for, at Josh er far til hendes datter, der blev født i slutningen af 2020. Parret gik ellers hver til sit i april året forinden.

Ifølge New York Post modtog retten dna-tests i begyndelsen af marts, men resultaterne er endnu ikke blevet fremlagt.

Derfor er det altså stadig uvist, om Josh er far til pigen, der i dag er tre år gammel.

Abby og Josh’ ægteskab har de seneste dage trukket en del overskrifter. Det skyldes i allerhøjeste grad, at Abby er siamesisk tvilling. Hun deler med andre ord arme, ben og krop med søsteren Brittany.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-04-02/skaermbillede-2024-04-02-kl.-09.04.36.png
Amerikanske Abigail ”Abby” og Brittany Hensel er siamesiske tvillinger, men det afholder dog ikke de to søstre fra at leve livet.
 Foto: Privat

De to søstre fra Minnesota kom til verden den 7. marts 1990. Dengang blev de spået ringe chancer for at få et godt liv. Siden har pigerne dog bevist, at livet hverken behøves at være værre eller hårdere, bare fordi man er forbundet for livet.

Tvillingerne lærte at gå, da de var 15 måneder gamle, og det voldte dem heller ingen problemer at lære at løbe, svømme eller cykle.

Det hele foregik i samme tempo, som når andre børn lærer at gå og cykle.

Abby og Brittany har desuden en højt udviklet koordineringsevne, der også gjorde det muligt for dem at tage kørekort som alle andre, da de var 16 år gamle. De skulle naturligvis begge bestå køreprøven, fordi de begge skulle køre bilen.

Og ligesom mange andre søskende, er Abby og Brittany meget forskellige – og også når det kommer til mænd. Derfor er det altså kun Abby, der er gift med Josh.

Begge søstre arbejder i dag som lærere i hjembyen Minnesota.

Sponsoreret indhold