Kendte10. juni 2021

Billeder bekræfter: Kanye West og Irina Shayk på date

Endelig er der dukket billeder op, der viser Kanye West og Irina Shayk sammen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Rygterne har svirret længe, og nu taler billeder vist sit tydelige sprog: Kanye West og Irina Shayk dater.

For kort tid siden blev den 44-årige rapper – der er ved at blive skilt fra Kim Kardashian – således fotograferet sammen med den 35-årige model i Provence, Frankrig. Her fejrede de efter alt at dømme rapperens 44-årige fødselsdag.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/wennphotosthree578494.jpg
 (Foto: MEGA)

Rapperen dater eftersigende en ny model. Foto: MEGA

I de eksklusive billeder – som blandt andre Daily Mail bringer – kan man se Kanye og Irina på en, ifølge mediet, ”romantisk gåtur” i de franske gader.

Parret bor ifølge mediet på det luksuøse Villa La Coste boutique hotel, hvor prisen for en nat starter ved 8.000 kroner.

Du kan se billederne her.

De nye billeder kommer efter en periode, hvor rygterne om en mulig romance har svirret.

I begyndelsen var det den stærkt omdiskuterede sladderkanal DeuxMoi, der bragte rygterne – men nu bekræfter billeder altså, at der er noget om snakken.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega759639_001.jpg

Irina Shayk med sin datter, hun har med eksen Bradley Cooper. Foto: MEGA

Kanye West og Irina Shayk har en fortid, der går år tilbage.

I 2010 medvirkede Shayk – der har en lang karriere som catwalkmodel bag sig – i Kanyes Wests musikvideo til hittet ”Power”.

Hun har desuden før gået shows for hans mærke Yeezy ved modeugen i Paris.

Irina Shayk datede gennem fire år skuespiller Bradley Cooper frem til 2019, og parret har sammen en datter.

Sponsoreret indhold