Kendte28. maj 2021

Rygterne svirrer: Dater Kanye West Irina Shayk?

Er rapperen rykket videre efter han og Kim Kardashians skilsmisse, kan det meget vel være med den russiske supermodel Irina Shayk
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Mens hans ekskone Kim Kardashian både er blevet kædet sammen med en CNN-korrepsondent og en rapkollega, har det virket som om, at Kanye West har haft svært ved at se realiteterne i øjnene – og eksempelvis smide sin bryllupsring.

Men skal man tro nye vedholdende rygter, så er Yeezy-ejeren og musikeren allerede tilbage på datingscenen.

43-årige West er ifølge den stærkt omdiskuterede sladderkanal DeuxMoi – som samler anonyme tip fra brugerne – begyndt i al hemmelighed at se en del til supermodellen Irina Shayk, 35.

Intet er bekræftet, og indehaveren af sladderprofilen uddyber da også senere:

- Det er ikke sikkert, at de ”dater”. Men der er da i hvert fald en form for interesse, lyder det.

Selvom det kan lyde som et potentielt forhold, der er kommet ud af det blå efter Kanyes skilsmisse, så har de to megastjerner en historik.

I 2010 medvirkede Shayk – der har en lang karriere som catwalkmodel bag sig – i Kanyes Wests musikvideo til hittet ”Power”.

https://imgix.seoghoer.dk/capture_62.png
 Foto: Youtube

"Power"-musikvideoen fra 2010 - Shayk som letpåklædt engel ved Kanyes fødder. (Foto: Youtube)

Hun har desuden før gået shows for hans mærke Yeezy ved modeugen i Paris.

Irina Shayk datede gennem fire år skuespiller Bradley Cooper frem til 2019, og parret har sammen en datter.

I mellemtiden stod Kanye West for at spille den ene hovedrolle i et af nyere tids mest dramatiske kendisskilsmisser, da hans kone gennem syv år – tv-stjernen Kim Kardashian – begærede skilsmisse i februar.

Gennem store dele af 2020 havde parret – der sammen har fire børn – oplevet knas i kærligheden. Ikke mindst fordi Kanye op til valget i USA gik med seriøse præsidentdrømme. I den forbindelse fik han skabt en del negativ omtale omkring familien.

Og den slags utilregnelighed kan man altså ikke leve med, når man hedder Kardashian til efternavn, og lever af sit brand.

Sponsoreret indhold