Kendte20. februar 2024

Beyoncé afslører diagnose: Kæmper med psoriasis

Den 42-årige amerikanske megastjerne og nyudklækkede countrysangerinde, Beyoncé Knowles-Carter, reflekterer over sin egen hårhistorik op til lanceringen af et nyt skønhedsbrand
Beyoncé reflekterer over sin "hårrejse" fra hun som barnsben kom i sin mors salon - frem til i dag 
Beyoncé reflekterer over sin "hårrejse" fra hun som barnsben kom i sin mors salon - frem til i dag
 Foto: MEGA

LÆS OGSÅ: Beyoncé beskyldes for tyveri af "Renaissance"-visuals: - Du kunne bare have spurgt mig

Hår har altid været en kulturel markør og et vigtigt symbol for en af verdens største popstjerner – Beyoncé.

Hun har sunget om ”nappy hair”, om “baby hair and afro”, samt om ”Becky with the good hair”.

Og nu er hendes hår – uanset om det er naturligt krøllet, eller som nu er lysere og glattere end nogensinde før, og i øvrigt gemt under en cowboyhat – endnu en gang i centrum for hendes forretningsmæssige bestræbelser.

Beyoncé Knowles-Carter kan fra i dag kalde sig indehaver af et skønhedsbrand.

Hun udvider sit imperium med hårlinjen med det lettere akavede navn ”Cécred”, og i forbindelse med lanceringen stiller hun op til interview i magasinet Essence.

Og emnet er naturligvis popikonets ”hårrejse”, startende i barndommen, videre op gennem de tidlige Destiny’s Child-dage og frem til hendes enestående vindmaskinevante lokker i dag.

– Det forhold, vi har til vores hår, har en så dyb og personlig betydning, siger hun blandt andet i interviewet.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-02-20/gaqssrmxcaahx0f.jpg
Hun har lige svinget med manken i alverdens lande på sin storslåede "Renaissance Tour"
 Foto: X, BEHIVE

Den 42-årige popstjerne, som netop har haft gigantisk succes med sin verdensomspændende ”Renaissance Tour”, og som nu har kastet sig over countrygenren, afslører herefter, at hun har kæmpet med hudsygdommen psoriasis.

– Fra jeg tilbragte tid i min mors solen, til min far påførte olie i min hovedbund for at behandle min psoriasis – alle disse øjeblikke er hellige for mig, fortsatte hun.

Psoriasis er en kronisk inflammatorisk hudsygdom, som giver lyserøde til grålige, skællende hudforandringer – ofte i hårbunden.

Beyoncés mor, Tina Knowles, var gennem superstjernens opvækst indehaver af en frisørsalon, og ”Halo”-sangerinden har naturligvis været inspireret af tiden i salonen.

– De samtaler og debatter, som man kan have hos en frisør eller i en barbersalon skaber en form for samhørighed og et sted for folk, der mangler et sted at gå hen for at trække sig fra deres hverdag, fortæller Beyoncé, der fortsætter:

– For dem er dette et sted at kunne føle sig smukke, men desuden også ventilere, grine, fortælle hemmeligheder og dele visdom. Det er den mest konsistente mødested, vi har. Det er et så vigtigt fristed.

Helt særlige nedslag i sin egen historie med frisurer og hårtyper, som hun har haft gennem karrieren som popartist, kommer Beyoncé naturligvis også ind på.

For eksempel, da hun i 2013 pludselig overraskede alle med en såkaldt ”pixie cut”, som hun besluttede sig for at prøve af nøjagtigt et år efter datteren Blue Ivys fødsel.

– Så meget af min identitet som kunstner har været bundet op på mit flagrende hår. At klippe det af, var et oprør mod den kvinde, som samfundet mente, jeg skulle være. Jeg var lige blevet mor, og der var noget ved den frihed, der gav mig lyst til at ”smide det hele”. Det var en fysisk måde, hvorpå jeg kunne bortkaste de forventninger, der blev stillet. Jeg ville bare have dem væk.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-02-20/beyonce.jpg
Popstjernen klippede håret af i 2013 som en del af et opgør
 Foto: Instagram, Beyoncé

Netop klipningen for snart 11 år siden endte med at blive det første skridtmod flere dristige beslutninger, som hun siden tog i sit liv og sin karriere, afslører hun.

Og man må da sige, at Beyoncé opfører sig relativt modigt for tiden.

Udover at kaste sig dristigt ud i sin nye rolle som hårplejeguru, så annoncerede Beyoncé under årets Super Bowl, at hun har et countryalbum på vej.

Tilbage er kun at håbe, at hun ikke lader sig inspirere alt for meget af kollegaen Rihanna, hvis skønhedsbrands gennem adskillige år har stået i vejen for ny musik.

Sponsoreret indhold