Kendte12. december 2023

Beyoncé beskyldes for tyveri af "Renaissance"-visuals: - Du kunne bare have spurgt mig

Den japanske kunstner Hajime Sorayama mener bestemt, at verdensstjernen Beyoncé har hapset idéen til kostume og såkaldte visuals op til hendes verdensomspændende ”Renaissance Tour”
Det er bestemt ikke første gang, 42-årige Beyoncé bliver beskyldt for plagiat 
Det er bestemt ikke første gang, 42-årige Beyoncé bliver beskyldt for plagiat
 Foto: MEGA, Instagram; Hajime Sorayama

Der er ingen tvivl om, at en stor del af kraftpræstationen, som er ”The Renaissance Tour”, læner sig meget op ad det visuelle.

Men nu beskyldes Beyoncé Knowles-Carter imidlertid for tyveri af et helt særligt look, som hun iklæder sig under den tre timer lange koncert, der for tiden kan opleves i de danske biografer, og som tog den 42-årige stjerne rundt gennem 39 byer over hele verden.

Det er Hajime Sorayama, der retter kritikken.

Han er en 76-årig illustrator fra Japan, som er kendt for blandt andet sin ”Sexy Robot”-serie. Hans detaljerede og superrealistiske billeder af ofte kvindelige robotskikkelser har sikret ham priser og samarbejder over hele verden.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-12-12/beyonce5.jpg
Den amerikanske verdensstjerne træder på et tidspunkt under sit fantastiske "Renaissance"-show ud af en rustning, der minder meget om dem, som den japanske kunstner har gjort til sit varemærke.
 Foto: Instagram, Beyoncé

På Instagram deler Sorayama flere billeder – både af storskærmene på den storslåede turné og af sine egne designs – hvorunder han skriver:

– Yo, Beyoncé. Du kunne bare have spurgt mig officielt, så jeg kunne lave et endnu bedre stykke arbejde til dig, ligesom min ven TheWeeknd gjorde.

- Du ejer det ikke

På de levende billeder undervejs i Beyoncés show ser man hendes silhuet i krom, ligesom man på et tidspunkt mellem numrene også præsenteres for superstjernen med det blanke outfit – inklusiv en hovedbeklædning, som ganske rigtigt vækker mindelser om den japanske kunstners arbejde.

Dog er både Beyoncés torfaste fanskare – men også Hajime Sorayamas egne følgere – klar til at korrigere.

Han ser bare spøgelser, er der flere, der hælder til.

– Hun er iført Thierry Mugler, som er inspireret af Metropolis (ikonisk stumfilm fra 1927 red.) Var du ligeså oprørt, da hun havde en lignende hovedbeklædning på i 2007, da hun optrådte til BET Awards, spørger en bruger i kommentarerne under kunstnerens kritik.

– Jeg forstår godt, at du kan føle, at din kunst er blevet imiteret eller kopieret af hende, men de her visuals har været offentlige i flere måneder, så at være vred over det lige pludselig nu, virker bare som dig, der rækker ud efter et eller andet, skriver en anden.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-12-12/beyoncegh.jpg
Ganske som det påpeges under Hajime Sorayamas kritik, så brugte Beyoncé allerede robotæstetikken tilbage i 2007 under BET Awards. Endda med samme såkaldte "headpiece" i krom.
 Foto: Facebook

I det hele taget er flere fans klar til at drage referencer til både designere og filmskabere, der gjorde brug af looket allerede lang tid før både Beyoncé og Sorayama.

– Metropolis, Mugler, Gaultier og mange andre har alle sammen gjort det her før. Så du ejer altså ikke android-æstetikken, lyder det.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-12-12/beyonce.jpg
Den legendariske science fiction-film "Metropolis" kan flere måske også genkende i Beyoncés visuals
 Foto: IMDB, Archives du 7e Art/UFA

Beskyldninger, der altid er der

Beyoncé har ikke svaret på kritikken, men det har hun egentlig heller ikke som sådan for vane. Det er nemlig absolut ikke første gang, hun er blevet beskyldt for at lade sig inspirere lige lovligt meget.

På stort set på alle aspekter – lige fra koreografi og kostumer til idéer til musikvideoer – er hun blevet anklaget for tyveri.

Da verden fik lov at nyde ”Hold Up”-musikvideoen for allerførste gang i 2016, var der flere, der spottede slående ligheder mellem den og den schweiziske performancekunstner Pipilotti Rists videoværk fra 1997.

Lænede hun sig op ad et plagiat her?

I 2011 var det sammenligningerne mellem Ms. Carter og belgiske Anne Teresa De Keersmaeker, der var på alles læber. De to kvinders kunst overfor hinanden blev samlet i en video, som har 2,2 millioner visninger på YouTube.

Se sammenligningen her:

Dengang indrømmede Beyoncé dog, at hun var inspireret af netop Keersmaeker.

– Selvfølgelig var balletten ”Rosas danst Rosas” blandt de mange referencer i videoen til ”Countdown”. Jeg har brugt den som inspiration, så jeg kunne bringe den rette følelse og det rigtige look frem, udtalte Beyoncé i en udtalelse, hvorefter hun desuden nævnte Audrey Hepburn-filmen ”Funny Face” som en åbenlys inspirationskilde.

Sponsoreret indhold