Kendte24. august 2021

Bennifer til det næste niveau? Affleck kigger på ringe i Tiffany’s

Er det mon (endnu en gang) ved at blive rigtigt seriøst mellem Jennifer Lopez og Ben Affleck?
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Han gjorde det i 2002. I sin mors hus, der var propfyldt med buketter og rosenblade, mens J. Lo’s eget hit ”Glad” var soundtrack.

Spørgsmålet er nu, om den 49-årige Hollywoodstjerne Ben Affleck har tænkt sig genskabe det romantiske øjeblik i en 2021-udgave og falde på knæ foran sin one and only endnu en gang.

Han får i hvert fald vinduesshoppet til den helt store guldmedalje i den eksklusive juvelbutik Tiffany’s i nabolaget Century City i Los Angeles.

Og det er vist ikke bare nøgleringe, han kigger på.

”Gone Girl”-skuespilleren fik kigget på smykker sammen med sin mor Sam og søn Samuel Monday.

Artiklen fortsætter under billederne:

https://imgix.seoghoer.dk/20210824-000431-5-1920x2880we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Affleck tjekker udvalget hos Tiffany's ud. Man må gå ud fra, at han allerede kender Jennifers smag. (Foto: Ritzau Scanpix)

https://imgix.seoghoer.dk/20210824-000519-4-1920x2879we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Familien på jagt efter forlovelsesring? (Foto: Ritzau Scanpix)

Pink diamant

Sidste gang hele verden fik simultane sommerfugle i maven over det celebre par var da de i starten af 00’erne. Og hvis Ben virkelig har tænkt sig at fri til ”Jenny From the Block” atter en gang, så har han altså lidt at leve op til.

I et eksklusivt interview med ABC’s Diane Sawyer fortalte Lopez, hvordan hun dengang fandt Affleck stående med en pink diamantring på størrelse med sit eget hoved. Hun havde egentlig bare regnet med en rolig aften med en pizza og hyggetøj derhjemme.

6.1 karat. 15, 8 millioner kroner. Intet mindre.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/e7pr2ykweam2mjh.jpg
 Foto: Twitter, PageSix

Sig det med smykker. Her har Jennifer allerede fået anskaffet sig en halskæde med sin udkårnes navn efter deres genfundne gnist. (Foto: Twitter, PageSix)

Da brylluppet skulle stå i 2003, havde parrets fælles filmprojekt ”Gigli” netop fået en hård medfart blandt anmeldere og publikum. 400 gæster skulle have fejret Hollywoods royale par i Santa Barbara, men kort før udgiver Bennifer officiel fælles udtalelse. Brylluppet er udskudt.

- Grundet overvældende medieopmærksomhed omkring vores vielse, har vi set os nødsaget til at udskyde. Da vi pludselig fandt os selv i færd med at hyre tre forskellige ”lokkebrude” til tre forskellige lokationer, gik det op for os, at der var noget galt, skrev de blandt andet om aflysningen af den store dag.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/mega751653_001_1.jpg
 Foto: MEGA

Søde så de ud. Også dengang i 2002. (Foto: MEGA)

Fire måneder efter bekræftede Jennifer Lopez, at forlovelsen var afbrudt, og at parret var gået hver til sit.

Næsten et årti er gået. Både Ben og Jennifer har været gift – hun først med Marc Anthony med hvem hun får tvillingerne Emme og Maximilian i 2008, og han med Jennifer Garner, som han får tre børn med.

Ægte kærlighed

I 2016 fortæller Jennifer Lopez om sine tidligere forhold til andre stjerner. Og her falder snakken selvfølgelig på Ben.

- Der er en tid for alt, hvem ved, hvad der vil ske. Men det var ægte kærlighed.

Og så stod stjernerne pludselig rigtigt for Affleck og Lopez, hvilket fik fans til at gå i svime.

I april 2021 blev de igen kædet sammen efter hele 17 år hver for sig. Affleck spankulerede frem og tilbage fra Jennifers palæ i Los Angeles. Ind imellem med et smørret smil, som man gennem de mange år sjældent har set lignende hos skuespilleren, som bogstavleg talt har fået øgenavnet ”Sad Ben Affleck” i sladderspalterne og på internettets memes gennem årene, der gik.

Under en søndagsfrokost på det eksklusive Nobu fik offentligheden så det første kys. Bennifer var ”back on”.

Mon ikke anden gang er lykkens gang for gode gamle Bennifer?

Sponsoreret indhold