Krimi22. februar 2019

Bendtner og kæresten fejrer løsladelsen

Efter 50 dages fængsel er skandale-fodboldsspilleren igen på fri fod, og det fejrede han på den mest extravagante måde
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bendtner_og_ken.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix/Ole Martin Wold

Nicklas Bendtner og hans labre modelkæreste, Philine Roepstorff, fejrede i går fodboldsspillerens løsladelse på Danmarks eneste tre-stjernede Michelin-restaurant, Geranium.

- Dinner with my man, skrev hun på et af opslagene, mens kendisparret fjollende poserede foran linsen.

Og fejringen fik ikke for lidt, og der blev ikke sparet på noget.

Det kunne skønhedens Instagram-følgere i går se på hendes story på Instagram, hvor man også kunne følge med i den ene flotte ret efter den anden.

Geranium byder som regel sine gæster på over 20 små retter, hvor der også er snacks inkluderet.

Til denne menu drak Philine og Nicklas en del eksklusive vine, fremgår det fra deres Instragram-story.

De startede aften med en flaske fornem champagne fra Cristal. De fine bobler løber hurtigt op i 1500 kroner for en flaske.

Extravagance

Men aftenens helst store kanonslag kom, da de indtog en af hovedretterne på den tre-stjernede Michelin-restaurant Geranium.

Her har Philine lagt et foto op med et glas rødvin, der er lavet af Bourgogne-producenten Domaine Du Comte Liger- Belair.

Et kig i Geraniums vinliste viser, at en flaske rødvin fra enkel-marken La Romanee koster minimum 29.000 kroner. Det er årgang 2014, men hvis det skal være super-årgangen 2005 koster vinen 44.900 kroner.

På Geranium serverer de deres eksklusive vine pr. glas. Dermed kan man nyde en ellers vanvittig dyr flaske vin på glas i stedet for at købe en hel flaske.

Om Nicklas Bendtner og Philine har revet dankortet står hen i det uvisse, men deres vinmenu har i den grad fået gas.

'Love You'

Og efter festmåltidet måtte parret, der ikke kunne skjule deres kæmpe kærlighed til hinanden, dele det med hele verden.

- Love you, stod der på et elevatorbillede, hvor fodboldspilleren giver modellen, der er klædt i rødt fra top til tå, et kram bagfra.

I dag fredag vender Bendtner tilbage til Norge, hvor han starter træningen med sin fodboldklub Rosenborg.

Han har siden 3. januar afsonet en 50 dages ubetinget fængselsdom med fodlænke på i sin lejlighed på H.C. Andersens boulevard.

Den blev han idømt tilbage i november sidste år for vold mod en taxacuaffør.

Og det lader til, at Rosenborg-fodboldspilleren har brugt siden til at komme i form. I går lagde han træner en kæk kagemand op, hvor han takker for tiden, de har haft sammen.

DOMMEN

Nicklas Bendtner og hans kæreste Philine Roepstorf forlod natten til søndag 9. september 2018 natklubben Lusso i indre København. Parret bestemte sig for at tage en taxa hjem.

Voldsepisoden, som Bendtner er færdig med at afsone sin straf for på fredag, udspillede sig, da chaufføren og Bendtner blev uenige om turen.

Da taxachaufføren afsluttede turen opstod, der uenigheder om betalingen af den korte tur. Taxachaufføren trådte ud af bilen og kastede en sodavandsdåse efter Bendtner og kæresten - han ramte dog ikke.

Og det fik fodboldspilleren til at slå chaufføren i hovedet. Retten kunne dog i sin tid ikke fastlægge, om taxachauffør, der fik et dobbelt kæbebrud også var blevet sparket.

Sponsoreret indhold