Kendte26. august 2019

Ariana Grande i bomberamt Manchester: Homoerne har altid haft mit hjerte

- De homoseksuelle har altid haft mit hjerte, siger sangerinden, der endnu engang har været tilbage i Manchester. Denne gang i en pride-optræden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega320365_015.jpg
 (Foto: MEGA)

Ariana Grande viste sin store kærlighed til LGBTQ+, da hun søndag aften optrådte som hovednavn til Manchester Pride Live, som er en del af byens pride-festival.

Koncerten var stjernens første optræden i Manchester siden støttekoncerten One Love Manchester, som blev afholdt for at støtte ofre og pårørende for bombeangrebet, der fandt sted efter en Ariana Grande-koncert i byens arena i 2017.

https://imgix.seoghoer.dk/mega488539_002.jpg
 (Foto: MEGA)

Ariana Grande på scenen i Manchester. (Foto: MEGA)

Ariana Grande optrådte med numre som "Side to Side", "7 Rings" og "Thank U, Next", men hun talte også til publikum og ønskede dem en god pride-festival.

- Mit hjerte har altid, I ved ... De homoseksuelle har altid haft mit hjerte, personligt. Jeg har brugt nogle af mine lykkeligste stunder i mine teenageår med at synge på homobarer i New York City, siger stjernen i en video fra koncerten, som du kan se herunder.

Koncerten med den 23-årige sangerinde var nået til vejs ende, da Manchester Arena blev rystet af mindst to store eksplosioner omkring klokken 22.30 lokal tid den aften i 2017.

22 døde og 59 blev såret i angrebet.

12 af de sårede personer var under 16 år.

Blandt de dræbte var blandt andre en 18-årig pige, der havde mødt sit idol Ariana Grande to år inden tragedien. Også en otteårig pige var blandt de omkomne.

Sponsoreret indhold