Kendte14. december 2023

Anne-Sofie Tørnsø Olesen efter “Askepot”-trick: Får tilbud i indbakken

Danmarks Askepot var onsdag aften inviteret til TV 2’s ”De største øjeblikke”. Her troppede hun op i samme outfit som til prins Christians fødselsdag
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Anne-Sofie Tørnsø Olesen afslører, at der har været nogle tilbud i indbakken, efter hun blev efterlyst af kongehuset og kendt som Danmarks "Askepot".
 Journalist: Nicklas Erik Lagerstorf Fotograf: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Julia Sofia vil tage næste skridt med kæresten: Drømmer om hus og børn

Da prins Christian fyldte 18 år i oktober, var det lige så meget en anden 18-årig dansker som løb med opmærksomheden.

Anne-Sofie Tørnsø Olesen fra Egedal Kommune havde nemlig efterladt en stilet i ren Askepot-stil, hvilket fik kongehuset til at efterlyse ejermanden.

SE og HØR kunne som de første afsløre, at Anne-Sofie Tørnsø Olesen var ejeren.

Sidenhen gik hun verden rundt, og episoden betød også at hun onsdag aften var inviteret til TV 2’s ”De største øjeblikke”.

Her mødte SE og HØR den eftertragtede 18-årige kvinde, som onsdag troppede op i samme outfit som til prins Christians 18-års fødselsdag.

- Det er vildt. Det er surrealistisk. Det er svært at forklare, og jeg havde aldrig nogensinde turde drømme om, at det var noget, som jeg ville formå at gøre.

- Det var heller ikke planen, at det skulle blive så stort, siger hun til SE og HØR.

Anne-Sofie Tørnsø Olesen var ikke blot inviteret til "De største øjeblikke". Hun blev også mic'd up, da hun skulle på scenen og få stiletten på af Abdel Aziz Mahmoud.
Anne-Sofie Tørnsø Olesen var ikke blot inviteret til "De største øjeblikke". Hun blev også mic'd up, da hun skulle på scenen og få stiletten på af Abdel Aziz Mahmoud.
 Foto: Martin Høien

Har det været sådan en rigtig Askepot-historie, hvor der er nogle som har skrevet til dig og budt dig på date?

- Der er da nogle som har skrevet til mig. Det vil jeg ikke lyve om.

- Det er også vildt, at der er andre lande, som har skrevet (til hende, red.).

Anne-Sofie ”Askepot” blev faktisk tilbudt 10.000 kroner for skoen, men hun valgte at takke nej.

I stedet fik hun skoen tilbage. En sko som i dag er blevet opkaldt efter den 18-årige kvinde fra Egedal Kommune.

Selvom der er en del som har skrevet til Anne-Sofie Tørnsø Olesen, lagde hun ikke skjul på, at hun var klar til en date med prins Christian, hvis han kom med tilbuddet.

Se hele interviewet med Anne-Sofie Tørnsø Olesen i toppen af artiklen.

Sponsoreret indhold