Kendte14. december 2023

Julia Sofia vil tage næste skridt med kæresten: Drømmer om hus og børn

Hvis det står til youtuberen, køber hun og kæresten Mark Abildhauge et hus i 2024. Og gerne med plads til familieudvidelse
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Julia Sofia og Mark Abildhauge drømmer om at købe deres egen bolig i 2024.
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Julia Sofia måtte genoverveje min seksualitet

Det er gået stærkt for Julia Sofia, siden hun i efteråret 2022 kunne afsløre, at hun var begyndt at date en ny person, som til og med ikke var en kvinde, som hun tidligere var sammen med.

I stedet var det den 23 år ældre fysioterapeut og træningsekspert Mark Abildhauge, som kærligheden var faldet på.

I foråret flyttede de sammen i en bolig i Greve, men det var blot en lejebolig, som skulle hjælpe med at teste forholdet, og om det nu kunne holde til, at turtelduerne boede under samme tag.

Og den test kalder de nu for bestået.

Det fortalte de til SE og HØR onsdag aften til TV 2-showet ”De største øjeblikke”.

- Vi vil gerne købe et hus. Det har vi en plan og en drøm om, lød det fra Mark Abildhauge, da han blev spurgt ind til, hvad 2024 skulle byde på.

Den fælles bolig skal dog ikke befinde sig tættere på hovedstaden, end der hvor parret bor nu. Det travle og befolkede liv er nemlig ikke noget, som Julia Sofia og Mark Abildhauge savner i deres hverdag.

Til gengæld kan det være, at der skal være plads til mere end to personer. Drømmen om at udvide familien lever nemlig i bedste velgående hos dem begge.

- Nu må vi se. Det er ikke lige på tapetet, men der er ingen tvivl om, at det et en drøm for os begge, forklarede Mark Abildhuage, der blev suppleret af kæresten.

- Det var en af de første ting, vi clearede med hinanden, da vi begyndte at date. Er vi begge to indstillede på, at det kunne være noget? Og det var vi, sagde Julia Sofia.

Julia Sofia deltog i 2023 i TV 2-succesen ”Forræder”, og hun var ikke den eneste kendis fra programmet på den røde løber.

Også Tine Gøtzsche var mødt op, og det endda med store og lykkelige nyheder.

Sponsoreret indhold