Kendte20. november 2021

Anna-Kathrine ude af ”Den store bagedyst” lige inden finalen: - Det var et enormt pres

Da DR lørdag kunne blænde op for årets semifinale i ”Den store bagedyst”, blev det den sidste gang, den 27-årige gymnasielærer fik lov at vise sine evner i det søde køkken på tv
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Til trods for at 27-årige Anna-Kathrine Dybtved fra Aarhus gang på gang har nået i mål med sine kager og ikke mindst de hemmelige udfordringer, når hun de sidste mange lørdage har kæmpet i ”Den store bagedyst”.

Så blev det alligevel hende, som dommerne endte med at måtte sige farvel til, da de skulle finde de tre finalister til næste uges store finale i bagekonkurrencen.

- Altså jeg ved godt, jeg burde sige, det var træls, men i virkeligheden så havde jeg bare et mål om at komme til program seks. Og alt efter der var bare bonus, fortæller hun endnu tydeligt smilende, da SE og HØR fanger hende over telefonen.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/dr-0622377.jpg
 Foto: DR

Gennem de sidste otte programmer har Anna-Kathrine gang på gang leveret levende og smukke kreationer. Men lørdag fik det sin ende. Foto: DR

Men trods de sidste tre programmer mest af alt føltes som en gave, gymnasielæreren og billedkunstneren fik foræret, så ærgrer hun sig da alligevel over, at hun ikke kunne være med til det allersidste.

- Selvfølgelig ville jeg gerne med i finalen, når nu jeg var kommet så langt, men jeg fornemmede også, at det var marginalerne, der udgjorde resultatet.

I dag ved Anna-Kathrine stadig heller ikke, hvad det helt præcist var, der gjorde udslaget og dermed gav Sæþór Kristínsson den sidste plads i finalen sammen med Frederik Haun og Anelise Dahlstrøm Severinsen.

- Jeg synes faktisk, at det her var det bedste program, jeg har haft. Jeg fik nærmest ingen kritik, og det synes jeg ellers, jeg har fået meget af. Men Timm siger til mig på et tidspunkt, at jeg slutter på toppen, og det er selvfølgelig fedt at tage med, lyder det videre fra hende.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dr-0617865.jpg
 Foto: DR

Foto: DR

Men selvom det nu er slut for Anna-Kathrine i bagebraget, så er det ikke nederlaget i konkurrencen, der i dag fylder mest for hende.

- Jeg er stolt over mig selv, at jeg turde gå mine egne veje og med mine egne ideer. Jeg tænkte da nogle gange, om jeg skulle holde mig til smage, som jeg vidste, dommerne kunne lide, eller gå efter look de holder af, men der har jeg været meget tro mod mig selv, fortæller hun og understreger, at hun bestemt heller ikke er færdig med bageriet, selvom hun ikke står med trofæet i hånden.

- Jeg kommer aldrig til at stoppe med at bage for sjovs skyld, og jeg har da også fået endnu mere lyst til at eksperimentere med kager og lave alt muligt sjovt.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/dr-0622371.jpg
 Foto: DR

Foto: DR

Noget, som både hendes elever og hendes kollegaer nyder rigtig godt af.

Sponsoreret indhold