Kendte10. maj 2021

Andens overskud halveret

Anders Matthesen oplevede sidste år et voldsomt dyk i indtægterne, men han overlever økonomisk.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/11-1.jpg
 Foto: Sisse Stroyer

Årsregnskaberne for Anders Matthesens anpartsselskaber Calut og Anders Matthesen Production ApS giver ikke anledning til de store hurra-råb.

Produktionsselskabet Calut har ligget i corona-dvale og afslutter 2020 med et underskud på godt 45.000 kr. - et resultat som Anders Matthesen og hans hustru Cemille i årsrapporten beskriver som "mindre tilfredsstillende".

Moderselskabet Anders Matthesen Production ApS, der blandt andet fungerer som bank og pengetank for Calut har halveret sit overskud i forhold til 2019. Fra godt 1,2 mio. kr. til en smule over 513.000 kr. før skat.

Formuen i Anders Matthesen Production ApS er steget i løbet af 2020. Den er nu på over 17 mio. kr.

Anders Matthesen solgte tidligere på året sit hus på Frederiksberg til langt over det dobbelte af, hvad han havde købt det for. Nu bor han med sin familie i en ejendom - også på Frederiksberg - som han og Cemille i 2016 betalte 18.750.000 kr. for.

Sponsoreret indhold