Kendte12. marts 2020

Video: Anders Matthesen gør grin med hamstrende danskere

Den frygtelige coronavirus har skabt panik i det ganske land. Og opførslen i befolkningen har altså fået komiker Anders Matthesen til at udstille de hamstrende
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anders_matthesen_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Både onsdag aften og torsdag morgen er danskerne blevet bedt om at slappe af, når det gælder indkøb af dagligvarer.

På pressemødet i dag, torsdag, opfordrede fødevareminister Mogens Jensen og erhvervsminister Simon Kollerup således danskerne til at stoppe med at hamstre.

Simpelthen for at sikre, at der er mad nok til alle.

Og selvom en række danske supermarkeder i en pressemeddelelse kommer med en bøn til danskerne om, at de blot skal handle, som de plejer, så er der på nuværende tidspunkt både rippede hylder og lange køer i og uden for supermarkederne.

Det har fået den altid sjove komiker Anders Matthesen til at tune ind på Instagram:

- Av, for at tomt køleskab, hva’?, starter han sin video og viser sit tomme reservekøleskab, som er placeret ude i skuret, frem.

- Jeg fik at vide, at vi skulle tage det stille og roligt, så det tænkte jeg, det gør vi vel alle sammen. Der kunne man jo så blive klogere, siger den 44-årige komiker sarkastisk.

- Så jeg håber, I har fået noget godt derude, siger Matthesen på videoen og knytter sin hånd som for at vise en form for sejr.

Det er altså smurt tykt på, når det gælder ironien i komikerens opslag.

- Jeg skal ikke lyde bitter. Jeg har da sådan noget drinksmiks fra en sidste børnefødselsdag. Og jeg har da også nogle fuglekugler … Så hvis nogen vil bytte for nogle friske rundstykker.

- Ej, I skal ikke bytte. Bare rolig, siger Matthesen med stemmen fuld af sarkasme i sin video.

Udover at gøre grin med de hamstrendes indkøb af dagligvarer giver komikeren også et humoristisk billede af det overdrevne indkøb af toiletpapir.

- Den forloren skildpadde, skyl efter med kammerjunkerne, siger han i videoen og kommer med et sarkastisk, godt råd:

- Husk at tørre dig godt med dine 36 millioner ruller toiletpapir.

Der er vist ingen tvivl om, at den garvede komiker er ironisk, når han giver thumps up i sin video på Instagram til de mange megashoppere derude.

Sponsoreret indhold