Kendte17. marts 2020

Anders Matthesen med opsang til danskerne: Fuck nu hjem!

Anders Matthesen er i hjemme med tre børn, og det foregår bestemt ikke uden udfordringer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/11-1.jpg
 Foto: Sisse Stroyer

Der er ingen, der har sagt, det skal være nemt at være i hjemmekarantæne og da slet ikke, hvis man har tre børn og hedder Anders Matthesen.

Den danske komiker har på Instagram lavet en video, hvor han med masser af humor og en smule alvor deler sine frustrationer omkring skoleundervisning af børnene og samtidig leverer en lille, pædagogisk opsang til de mange danskere, der bruger coronakrisen til at holde ferie.

- Hjemmeliv? Ingen problemer! Udfordringer? Årh jo, naturligvis. Men det meste kan jo klares hjemmefra i vore dage, starter han sin video.

Men kan det meste klares hjemmefra?

Ifølge Matthesen, er det faktisk ikke helt så nemt, som det måske umiddelbart lyder. Han mener nemlig ikke, at han er rustet til at hjælpe sine unger med skolearbejdet.

- Så udover at jeg skal være hjælpelærer og tutor med to og en halv times lektier gange tre børn, hvad er det? Det er 11,5 time, jeg aner ikke, hvad det er, og det er jo det. Det er hele pointen, siger han og fortsætter:

- Jeg kan sgu da ikke hjælpe dem med matematik. Jeg aner ingenting. 'Hvad er kokos og tinnitus, far?'. Det ved jeg ikke. Kig i køleren.

Anders Matthesen kalder sig selv både lærervikår og IT-ekspert, når han skal hjælpe børnene med at aflevere lektier og logge ind på skolens intranet.

- Halvdelen af Jordens unger sidder og trykker æble, command, escape, what the fuck, fordi hele lortet bare er ved at bryde sammen.

- Så nu siger jeg bare: Hvis du går rundt derude og hygger dig i badetøfler eller holder i kø i McDonald's drive-in eller et eller andet pis og nyder din ferie; Gider du ikke pisse hjem med dig? Jeg kan ikke gå i skole én gang til. Fuck nu hjem.

Fik du den?

Se Anders Matthesens opslag her:

Sponsoreret indhold