Amin Jensen sætter sommerhuset til salg

Komiker Amin Jensen, 46, fik sidste år tredoblet indtjeningen.

Komiker Amin Jensen, 46, fik sidste år tredoblet indtjeningen.

foto: Kaspar Wenstrup

Det er ved at være den tid på året, hvor mange danskere hiver teltpløkkerne op, pakker familien og rykker ud i sommerhusene rundt omkring i landet.

Det er umiddelbart ikke det, der er planen for stand-up komikeren og den folkekære tv-vært, Amin Jensen.

Han har sat sit nybyggede sommerhus i Nordsjælland til salg.

Det skriver Boliga.dk.

Det 144 kvadratmeter store hus ligger i færgebyen, Kulhuse, i toppen af Hornsherred med omkring 100 meter til vandet og en udbudspris på 1.699.000 kroner.

For det får man en bolig, som ifølge Ejendomsmæglergruppen, der står bag salget, fremstår nærmest som et helårshus med gulvvarme i alle rum.

Foto: Ejendomsmæglergruppen

Meget sommerhus for pengene

Amin Jensens sommerhus er udbudt til salg for lige omkring 11.800 kroner pr. kvadratmeter, hvilket stort rammer plet på gennemsnittet for området.

I Jægerspris - som er det postdistrikt, Kulhuse tilhører - blev sommerhusene i gennemsnit solgt til en kvadratmeterpris på lige over 11.200 kroner i årets første kvartal. Det viser tal fra Boliga.dk.

Generelt ligger området i den billigere ende: Til sammenligning er Hornbæk, blot 50 kilometer væk, indehaver af landets højeste sommerhuspriser.

Her blev ferieboligerne solgt til over 30.300 kroner pr. kvadratmeter - altså over dobbelt så højt som gennemsnittet i Kulhuse.

Funny Man og all-around entertaineren, Amin Jensen, er nok særligt kendt for sin tid som vært på "Hit med Sangen" og stand-up showene "Stort" og "Blæs på DK". Derudover har han også udgivet flere plader.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close