Nyheder20. juni 2016

Amin Jensen deler billede: Skal han være far?

I et kort øjeblik troede Amin Jensens venner nok, at komikeren ventede barn sammen med kæresten Bente Dalsgaard. I hvert fald delte komikeren søndag et billede, der sendte tankerne i den retning. Historien var dog en anden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/amin_jensen_skal_vaere_far.jpg

Han er far til pigerne Lærke, Lykke og Mira – og i weekenden troede hans venner nok et kort øjeblik, at han skulle være far til fire.

I hvert fald havde komikeren Amin Jensen delt et billede på sin Facebook, der ledte tankerne i den retning. Billedet viste nemlig en positiv graviditetstest, og til billede havde han sågar skrevet, at han glædede sig.

- Bente og jeg er en smule overrasket! Dog er jeg sikker på at alt sker af en grund. Selvfølgelig havde vi lidt blandede følelser. Har både ville græde og hoppe af glæde, de sidste par dage når vi har tænkt på at poste dette. Men den endelige beslutning tog lidt tid. Vi føler nu at det er rette tid og kan ikke holde det tilbage længere. Det var ikke planlagt, men alt vi kan sige er, at vi er rigtig lykkelige, skrev Amin Jensen som kommentar til billedet.

Amin Jensen skal dog ikke være far til fire – komikeren var såmænd bare i sit lune hjørne.

- Så her er det... Det eftertragtede øjeblik! Bente og jeg sælger graviditets teste!!! Dette billede er fra en yderst tilfreds kunde, skrev komikeren til sidst som kommentar til billedet.

Amin Jensen danner par med Bente Dalsgaard.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_118.png

Sponsoreret indhold