Kendte22. januar 2020

Amin Jensen fylder rundt: 50 og tilfreds

Entertaineren Amin Jensen kan godt mærke, at han er blevet ældre – men han nyder det sted, han er i sit liv i dag.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/amin_jensen_jsu.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

Jeg tænkte, at jeg da ikke havde ændret mig så meget – indtil jeg så billedet. Så kan jeg da godt se, at der lige er kommet 20 år mere på.

Amin Jensen studerer fotografiet, fra da han fyldte 30, hvor SE og HØR vækkede ham med lagkage på sengekanten.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/amin_jensen_4.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

30 og populær tv-vært på DR's "Hit med sangen". – Jeg har fået laser på mine øjne, så jeg har ikke briller mere, siger Amin, som fik lavet synet for omkring 15 år siden. (Foto: Peter Grosen)

20 år senere runder entertaineren nu de 50 – en milepæl, som han i lørdags fejrede med en fest for venner og familie.

– Jeg har det faktisk okay med det. Når det så er sagt, er det sådan et statusår, synes jeg. Det var 40 også lidt – hvor man ligesom siger: "Hvor er jeg henne, hvad har jeg nået, og hvor vil jeg gerne hen?"

– Men jeg er godt tilfreds med både der, hvor jeg er, og også med, hvad jeg har lavet. Og så synes jeg ikke, det er så svært. Hvis jeg følte, jeg var på den forkerte hylde, tror jeg, det havde været meget sværere. Men det føler jeg ikke – tværtimod, siger Amin, da SE og HØR besøger ham hjemme i Hvidovre nogle dage før hans fødselsdag.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20171109_wen_-_pagh_27.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Amin i 2017 med kæresten, Bente Dalsgaard, 50, og Amins døtre Lærke, 11, og Lykke, 10, som han har med eksen Line Branth. Derudover har han 22-årige Mira fra forholdet til Lotte Pedersen. Entertaineren har dannet par med Bente i knap syv år. – Vi er gode sammen. Meget gode endda. Og det er også dejligt at have en kæreste, der er nøjagtigt lige så gammel som en selv, fordi referencerammen er den samme. Hun har lært mig at være blidere, være bedre til at tilgive. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Færre tv-tilbud

De seneste syv år er komikeren gået musikkens vej.

– Jeg har fundet min egen lille niche der – med opera, men også almindelig sang, og at blande det med comedyen, siger Amin Jensen, som for tiden optræder med Slesvigske Musikkorps.

– Det er et 22-mands blæseorkester. De laver nogle koncerter hvert år, hvor de typisk har to solister med, så det er jeg sammen med Julie Berthelsen. Vi er også konferencierer og præsenterer blandt andet hinandens numre. Det er en kæmpe fornøjelse, siger den tidligere "Hit med sangen"-vært.

– Det er noget tid siden, man har set dig på skærmen – er det ikke?

– Nu er jeg jo 50 – så kommer der ikke så mange tv-tilbud mere, som da man var 30 og 35, siger han og griner.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20200114_jsu9357-1.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

Haps! (Foto: Jesper Sunesen)

– Savner du at være på skærmen?

– Narhj, narhj, jeg er stadig med som gæst i mange programmer og sådan noget. Så det er ikke sådan, at jeg er blevet smidt ud. Tv har altid været et godt udstillingsvindue, men det har ikke været min favorit – det har været at stå på scenen, at være live-kunstner.

– Men især "Hit med sangen" gav mig jo i sin tid et megaboost! Og jeg var lige ved at sige nej til det program. Jeg tænkte: ”Skal jeg bare stå der og give point, det gider jeg sgu ikke”, gengiver Amin.

– Heldigvis sagde jeg ikke nej!

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/amin_jensen_3.jpg
 (Foto: Benjamin)

– Det er fra '99 – jeg kan kende scenografien. Vi var meget unge alle tre, siger Amin, der var 29, mens Sigurd Barrett var 32, og Sascha Dupont var 24 år. Amin har stadig kontakt med sine tidligere "Hit med sangen"-kollegaer. – Det har også været lidt oppe at vende, om "Hit med sangen" skulle vende tilbage på et tidspunkt, og hvor jeg sendte en mail ud til de andre om, hvordan de stod, hvis det var. Og vi var alle tre enige om, at det ville vi gerne. (Foto: Benjamin)

Mere ro med alderen

Ifølge Amin Jensen har det givet ham en ro at blive ældre.

– Jeg synes, man bliver mere præcis i, hvilken vej man går. Man skyder ikke i alle retninger, som man måske gjorde, da man var 25. Jeg bliver bedre til at kende mine forcer, svagheder og begrænsninger, end da jeg var yngre, lyder det.

– Men jeg kan også godt mærke, at de mange jobs, hvor man kører 1.500-2.000 kilometer på en weekend – der er jeg lidt mere træt i ryggen end for 20 år siden. Så jeg kan godt mærke, at jeg er blevet ældre.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/amin_jensen_1.jpg
 (Foto: Privat)

Til komikerens 30-års fest havde Amins søster hyret en stripper til ham. – Jeg ser lidt glad ud på det billede – lidt tilfreds med situationen, smiler Amin, som forud for sin 50-års fest ikke regnede med, at den ville blive helt lige så vild. – Men jeg kan jo ikke vide det. Det kan godt være, nogle af mine syge venner har hyret en stripper. (Foto: Privat)

Og drømmen for fremtiden er klar:

– Jeg håber på at blive ved med at udfordre mig selv som kunstner. Man kan nemt falde i den der: "Jeg laver sgu bare det gode gamle". Der håber jeg, at jeg bliver ved med at presse mig selv til hele tiden at finde på.

Sponsoreret indhold