Kendte9. september 2021

Amalie Dollerup jonglerer job og baby: Sådan klarer hun det

Det er kun få år siden, den 35-årige ”Badehotellet”-skuespillerinde blev mor for første gang – siden er arbejdet dog ikke blevet mindre for stjernen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I slutningen af juni 2019 kunne den i dag 35-årige tv-stjerne Amalie Dollerup glæde sine mere end 54.000 følgere på Instagram, da hun kunne annoncere, hun var blevet mor for første gang.

Hun og ægtemanden, Andreas Jebro blev nemlig forældre til deres lille søn, August som for kun få måneder siden kunne fejre sin to års fødselsdag.

Men trods familieforøgelsen, så er arbejdet med film og tv ikke blevet mindre for skuespillerinden, der netop har færdiggjort optagelserne til to afsnit af den nye sæson af TV 2-hittet ”Badehotellet”.

Noget, der indimellem kan gøre det svært at være mor, fortæller hun, da SE og HØR møder hende på den røde løber onsdag aften, da der var gallapremiere på filmen ”Margrete den Første” i Imperial.

- Det er klart, når jeg løber stærkt, så er der mange lange dage, som ikke er så børnefamilievenlige, lyder det fra Dollerup.

Men én ting kan gøre det hektiske arbejdsliv mere tåleligt:

- Når jeg ved, der kommer et hul, en pause, så gør det, det nemmere for mig, for så ved jeg, jeg kan være der mere for ham der. Så giver det hele mere mening, forklarer hun og fortsætter:

- Og lige nu har vi pause (fra ”Badehotellet”, red.), som er rigtig dejligt. Så nu kan jeg komme lidt ned i gear og være sammen med vores søn, og sådan noget som at hente og bringe i vuggestuen, det er mig, der kan det nu, det er rigtig dejligt.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/amalie_dollerup_og_andreas_jebro_0.jpg
 Foto: Martin Høien

Parret mødte smilende op til gallapremieren på "Margrete den Første" onsdag aften i Imperial. Foto: Martin Høien

Med til premieren havde Dollerup ikke sin søn, men ægtemanden Andreas Jebro, der også selv har haft en rolle i den populære serie. Han blev nemlig introduceret for de faste seere af serien i den ottende sæson.

Om det fortsætter i den kommende, niende sæson, det vil Dollerup dog endnu ikke løfte sløret for.

Sponsoreret indhold