Kendte22. september 2021

Alicia Silverstone klar til kærlighed: Tager overraskende beslutning

Efter 20 års ægteskab kunne skuespillerinden i 2018 afsløre, at hun skulle skilles, og nu lader det til, at hun igen er ved at være klar til at åbne sit hjerte for en ny flamme
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den i dag 44-årige ”Clueless”-skuespillerinde Alicia Silverstone er for alvor klar til at lade sig forelske igen. Det fortæller hun i nyt interview med People.

Skuespillerinden har nemlig valgt at registrere sig selv på den amerikanske datingapp ”Bumble”. En app hvor det er kvinden, der skal tage det første skridt.

- Jeg tror bare, det er et godt sted at møde nye mennesker, lyder det fra hende om årsagen bag.

Det er mere end tre år siden, Silverstone kunne annoncere, at hun, efter 20 års ægteskab med manden, Christopher Jarecki, skulle skilles.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/wennphotosthree450380_0.jpg
 Foto: MEGA

Det tidligere ægtepar, Alicia Silverstone og Christopher Jarecki, fotograferet i 2012. Foto: MEGA

Men det er altså først nu, at hun for alvor er klar til at kaste sig ud på datingmarkedet igen.

- Jeg har det sådan lidt, hvordan skal du dog ende med at møde nogen ude i den virkelige verden? Ved du, hvad jeg mener? Altså, det sker jo selvfølgelig, og det har jeg da helt sikkert også gjort, og det har været fantastisk, men jeg føler bare, at det her er en rigtig god måde at møde andre på, fortæller hun videre.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega148130_020.jpg
 Foto: MEGA

Foto: MEGA

Drømt om det længe

Trods det først er nu, Hollywoodstjernen har taget skridtet og lagt sine private fotos på en datingapp, så afslører hun, at det alligevel altid er noget, der har ”fascineret” hende.

- Jeg har altid tænkt, at det lød spændende. Det lød som om, at det var et sted, hvor der er masser af muligheder og et rum for håb. Og så har jeg bare hørt tonsvis af lykkelige historier fra folk. Jeg tror bare, det er normen nu, og det giver god mening. Det er lidt som at tage på en bar – men bare mere effektivt.

Hun fortæller ikke mere uddybende, hvorvidt hun allerede har mødt nogen gennem appen, men hun understreger, at det er ”et eventyr”.

Hvor meget tid hun har til at komme ud på fysiske dates, afhænger da også lidt af arbejdskalenderen, der lige i øjeblikket er fyldt op med optagelserne til den anden sæson af Netflix-serien ”The Baby-Sitter’s Club”.

Helt færdig med det

Én ting er dog helt sikkert: Skuespillerinden kommer ikke til at indtage alkohol – i hvert fald ikke på første date.

- Efter to glas vin, så tænker jeg: ”Sexy time”. Det er derfor, jeg ikke drikker på dates. For hvis du ikke kan lide vedkommende, så kan du pludselig, bare fordi du drikker. Så der er nye regler: Ingen alkohol før jeg ved, om jeg kan lide dig, slutter hun.

Sponsoreret indhold