Hollywood28. februar 2018

Alicia Silverstone skal skilles efter 20 år samme med manden

Alicia Silverstone med sønnen på Hawaii efter brud
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/alicia-silverstone-27022018.jpg
 Foto: All Over Press

Den 41-årige amerikanske skuespiller og tidligere model Alicia Silverstone skal skilles fra sin mand, radioværten, skuespilleren og frontmanden i punkbandet S.T.U.N., Christopher Jarecki.

Det oplyser Silverstone via sin agent.

- De elsker stadig hinanden og respekterer hinanden og forbliver meget tætte venner. Men de har taget en fælles beslutning om at gå hver til sit efter at have været sammen i 20 år. De har en søn sammen, og de vil dele forældremyndigheden og deles om opgaven med at opfostre ham, lyder det fra agenten.

Alicia Silverstone og Christopher Jarecki har været sammen i 20 år og gift i 12 år.

Sammen har de en seksårig søn, der har fået navnet Bear Blu.

De blev gift ved en ceremoni ved Lake Tahoe i Californien i 2005.

De udvekslede bryllupsløfter i bare tæer ved bredden af søen.

Om aftenen samledes alle gæsterne omkring et bål og sang Beatles-sange og spiste veganske burgere.

https://imgix.seoghoer.dk/familien.jpg

Her er hele den lille familie samlet, dengang Alicia og Christopher stadig var sammen. (Foto: All Over Press)

Parret har i alle årene værnet meget om deres privatliv. De har sjældent lagt private billeder på sociale medier, og i interviews har de også undveget at tale om deres privatliv.

Alicia Silverstone afviger dog lidt fra den praksis, efter at bruddet er annonceret.

Hun er netop nu på ferie med sønnen Bear Blu på Hawaii.

Og hun har postet en række fotos på Instagram.

- Bear og jeg på vores Hawaii-eventyr. Min lille elskede, skriver Alicia til et billede hvor hun giver sønnen et kram.

Og derefter tager hun revanche fra flere års afholdenhed på sociale medier og poster en række billeder af mand nummer et i hendes liv netop nu.

Alicia Silverstone slog igennem i komedien 'Clueless', hvilket gav hende en stor millionkontrakt med Columbia Pictures og en rolle i 'Batman og Robin' fra 1997, hvor hun spillede Batgirl.

Sponsoreret indhold