Hollywood27. november 2018

Alicia Silverstone skal betale kassen til eks efter skilsmisse

"Clueless"-stjernen skal hver måned betale en voldsomt stor sum penge til sin eksmand
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega306170_036.jpg
 Foto: MEGA

At lade sig skille fra en Hollywood-stjerne er nærmest som at sikre sin pension - eller sådan er det i hvert fald for Christopher Jarecki, der i 12 år var gift med 42-årige Alicia Silverstone.

I februar kom det frem, at "Clueless"-stjernen skulle skilles fra den mand, hun havde dannet par med i over 20 år - heraf 12 år som mand og kone.

Nu er den endelige aftale omkring skilsmissen faldet på plads, og den er blevet ganske lukrativ for 42-årige Jarecki.

Ifølge retsdokumenter, som ET Online har fået adgang til, skal Alicia Silverstone hver måned betale sin eksmand knap 79.000 kr. om måneden i ægtefællebidrag.

Silverstone er ifølge aftalen forpligtet til at betale ægtefællebidrag til sin eksmand til og med den 31. januar 2024 - dvs. i lidt over fem år.

Normalt ophører ægtefællebidraget, når ens eks gifter sig på ny, men her har Silverstone fået skrevet en speciel klausul ind i deres kontrakt.

Hvis han inden for de næste fem år bor sammen med en "romantisk partner" i fem ud af 12 måneder på et år, så vil hendes ægtefællebidraget på 79.000 kr. om måneden ophøre.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/mavphotos371022.jpg
 Foto: MEGA

Alicia Silverstone med Christopher Garecki og deres søn Bear Blu Jarecki, der nu er syv år. Foto: MEGA

Parret er også blevet enige om dele forældremyndigheden over deres fælles søn mellem sig.

Retsdokumenterne afslører også, at den officielle dato for skilsmissen bliver den 7. december.

Parret begyndte at date i 1997 og blev gift i 2005. I maj 2011 fik de deres søn, Bear Blu Jarecki.

Sponsoreret indhold