Kendte 25. marts 2021

Albert Rosin gør som Nikolai: Modeprins Albert

Den unge “Vild med dans”-stjerne er nu blevet model samme sted som prins Nikolai
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Vil man score et modeljob, er det ingen dårlig idé at strø om sig med pæne fotos på Instagram.

Det kan skuespiller og “Vild med dans”-stjerne Albert Rosin Harson, 18, skrive under på.

Artiklen fortsætter under  billedet ...

(Foto: Instagram: Scoop Models)

Smukke og charmerende Albert Rosin Harson, 18, er nu kommet i stald hos Scoop Models. (Foto: Instagram: Scoop Models)

For nylig fik han nemlig en besked på Instagram fra Danmarks modeldronning, Bente Lundquist, fra Scoop Models, kunne BILLED-BLADET berette.

– Jeg skrev til ham og spurgte, om vi ikke kunne tage nogle billeder af ham. Han har et enormt smukt ansigt.

Artiklen fortsætter under  billedet ...

(Foto: Hanne Juul)

Albert er bestemt en nydelig teenager. (Foto: Hanne Juul)

Høje kindben og en smuk mund, siger Bente, da SE og HØR fanger hende i telefonen.

Stærk personlighed

Den 18-årige knægt blev således hevet ind til en samtale på det københavnske modelbureau – og nu forventer Bente snart at kunne sende ham på jobs ude i verden.

– Det bliver godt. Han har også en meget stærk personlighed, vurderer modelmamaen.

Artiklen fortsætter under  billedet ...

(Foto: Hanne Juul)

Sådan så det ud, da Albert i december scorede en flot andenplads i “Vild med dans” med partneren Jenna Bagge, 31. (Foto: Hanne Juul)

Albert blev for alvor kendt i Danmark, da han i efteråret scorede en flot andenplads i “Vild med dans”.

Men allerede inden var han kendt for sine roller i julekalenderne “Tinkas juleeventyr” og “Tinka og kongespillet”.

Artiklen fortsætter under  billedet ...

(Foto: TV 2 (Per Arnesen))

I 2017 og 2019 brød Albert igennem i “Tinkas juleeventyr” og “Tinka og kongespillet” på TV 2. (Foto: TV 2 (Per Arnesen))

Det var også Bente og hendes mand, Jesper Lundquist, der i sin tid scorede prins Nikolai, som siden har været model for Scoop.

Og prinsen har været en god forretning for det danske firma – således bliver Nikolai brugt af verdens helt store modehuse.

Elsker adrenalinkicket

Nikolai har flere gange gået catwalk for det fine franske modehus Dior i Paris – senest under modeugen i februar.

Han har ligeledes været i både Tokyo og New York med det spændende job.

Artiklen fortsætter under  billedet ...

(Foto: MEGA)

Det er ikke så ringe en kollega, Albert nu kan søge råd hos – 21-årige prins Nikolai kender efterhånden modelgamet indefra.
Her på catwalken for Dior. (Foto: MEGA)

Prinsen gav et interview om modeljobbet i en kinesisk tv-dokumentar:

– Jeg elsker det. Det er et adrenalinkick. Det er meget sjovt.

Forskellen er, at det er meget rart at være kendt som “modellen Nikolai” og ikke “prins Nikolai” – for noget, jeg selv har opnået.

Ikke noget, jeg blev født til, sagde sympatiske Nikolai, som altså nu har fået en ny kendt kollega.

Sponsoreret indhold