Kendte28. november 2020

Albert Rosin Harson trækker i land efter lummer kommentar

Efter Albert Rosin Harson fik et stort, vådt kys på sin kind efter han og Jennas tur på gulvet i ”Vild med dans” var han vidst lidt for hurtig på aftrækkeren, da han blev spurgt til deres forhold
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 18-årige nydanser Albert Rosin Harson kunne endnu en gang overraske og glæde dommerne, da han fredag aften sammen med sin dansepartner Jenna Bagge indtog dansegulvet i ”Vild med dans”.

Faktisk gik dansen så godt mellem de to, at den professionelle danser Jenna Bagge ikke kunne lade være med at plante et godt, solidt kys på hans kind efterfølgende.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20201127_vmd_prg_9_straks_30.jpg
 Foto: Hanne Juul

Jenna kunne ikke lade være med at plante sine læber på Alberts kinder efter dansen. Foto: Hanne Juul

Det fik Sarah Grünewald til at spørge lidt nærmere ind til parrets forhold uden for TV 2-programmet, og det udløste en noget så lummer kommentar fra Albert.

Han afslørede nemlig, at han ofte giver Jenna morgenmad.

Efter showet kunne skuespilleren dog uddybe, at det altså ikke var den slags morgenmad, som de fleste sad og tænkte.

- Det er jo fordi, Jenna er så sød at køre mig, fordi jeg har meget travlt, så det er en god pause at kunne få der i bilen, og så tænkte jeg, hvordan kan jeg betale igen? Og jeg bor lige ovenpå Lagkagehuset, og så kunne jeg lige så godt give lidt morgenmad eller aftensmad, lyder det forklarende fra skuespilleren.

- Der er altså ingen lummer stemning her, men der er rigtig god kemi og et rigtig godt venskab.

Det er Jenna Bagge enig i, og hun afslører, at hun også sætter pris på deres voksende venskab.

Faktisk går tilliden og venskabet så godt mellem de to, at Albert er blevet lovet, at han må vælge, hvilken kjole Jenna skal have på, hvis de to går videre igen næste fredag.

Jenna er dog ikke helt enig i, at det løfte skal holde ved.

- Ja, den skal vi måske lige overveje igen, lyder det fra grinende fra danseren.

Sponsoreret indhold