Afviser: Britney skal alligevel ikke spille med i ny HBO-film

Det er ikke mange timer siden, den 39-årige sangerinde kunne dele et ganske interessant opslag på sin Instagram-profil.

I teksten til billedet, der viser et stort glas rødvin og en tænkende kat ved siden af, skrev hun nemlig, at hun netop var blevet færdig med indspilningerne til filmen ”The Idol”.

En film som også har sangeren The Weeknd på rollelisten.

Artiklen fortsætter under opslaget

Men nærmest lige så hurtigt som Spears’ fans kunne glæde sig over de gode nyheder og klappe i deres hænder over tanken om snart at se deres idol på den store skærm igen.

Ja, lige så hurtigt forsvandt glæden igen.

Ifølge det amerikanske medie TMZ, så er der nemlig ikke nogen former for hold i rygterne om, at Spears skulle stå på rollelisten i den kommende HBO-film.

Artiklen fortsætter under billedet

Selvom Spears før har spillet med i kultfilmen "Crossroads" fra 2002, så bliver det ikke i denne omgang, hun får en tur mere på skærmen. Foto: MEGA

Spears delte ellers nyheden få timer efter, det blev offentliggjort at både The Weeknd og Troye Sivan skulle være med, hvorfor det ikke var helt urealistisk, at Spears også havde landet rollen.

Men kilder med direkte forbindelse til projektet afviser altså nu, at det skulle være sandt.

Om det derfor er en anden film med navnet ”The Idol”, som sangerinden henviser til, det vides endnu ikke.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close