Kendte22. november 2021

Britney Spears sviner Christina Aguilera: - Du kender sandheden!

Popprinsessen Britney Spears er langt fra tilfreds med, hvordan Christina Aguilera håndterede en journalist til et rød løber-arrangement i sidste uge
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En popbøf mellem Christina Aguilera og Britney Spears vil nok få de fleste til at stille det helt åbenlyse spørgsmål: Hvilket årti er vi i?

Popdivaerne, der aldrig rigtigt fandt melodien i 00'erne, og havde det ene drama efter det andet i de kulørte blade, lader til endnu en gang at være røget i totterne på hinanden.

I hvert er den 39-årige Britney Spears pænt sur på den 40-årige Christina Aguilera. Det sker, efter Aguilera i en video, der florerer på nettet, nægter at svare på et spørgsmål angående det opsigtsvækkende værgemål, som Britney har været underlagt i næsten 14 år.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christina-britney.jpg
 Foto: MEGA

(Foto: MEGA)

"Dirrty"-sangerinden var mødt op til den årlige omgang af Latin Grammy Awards, og her ville journalisterne gerne høre, om de to popstjerner har talt sammen, siden Britney tidligere på måneden blev sat fri fra sit værgemål.

- Har I haft nogen kommunikation eller haft mulighed for at fejre det?, lyder spørgsmålet, og det får Christina til at se sig over skulderen i det, der lader til at være et tegn til sin PR-agent om, at det spørgsmål vil hun helst ikke svare på.

I hvert fald slår PR-manden lynhurtigt fast, at den slags skal der i hvert fald ikke tales om i dag.

- Jeg kan ikke, siger Christina Aguilera, mens hun trækker op i kjolen for at gå væk.

- Men jeg er glad på hendes vegne.

Du kender sandheden

Det klip har Britney Spears tilsyneladende set, for der gik ikke mange timer, og så var "Toxic"-sangerinden på banen med en solid sviner til sin popkollega.

- Jeg elsker og forguder alle, der har støttet mig, men at nægte at svare når du kender sandheden, er det samme som en løgn, skriver Britney i en story, som hun har delt på sin Instagram-profil og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/christina_3.jpg
 Foto: Instagram

Britney Spears er rasende og langer ud efter Christina Aguilera i et Instagram-opslag (Foto: Instagram)

- 13 år i et korrupt og undertrykkende system, så hvorfor er det så svært et emne for folk at tale om? Jeg er den, der gennemlevede det hele. Tak til alle dem, der støttede mig. Ja, jeg betyder noget!

Christina Aguilera har ikke svaret igen på Britneys kritik. Tidligere på året valgte sangfuglen dog at sende sin støtte i retning af sin forhenværende "Mickey Mouse Club"-kollega.

- Det er uacceptabelt, at nogen kvinde eller menneske, der ønsker at være i kontrol over deres egen skæbne, ikke får lov til at leve livet, som de ønsker, skrev Aguilera i et længere opslag, som hun delte på sin Instagram-profil tilbage i juni.

Britney Spears har siden 2008 været umyndiggjort og derfor levet med, at hendes far og en række advokater har taget alle beslutninger på hendes vegne. Det har blandt andet betydet, at popstjernen ikke har haft lov til have sin egen telefon, køre bil, gifte sig eller købe noget så basalt som nye sko, hvis hun havde lyst.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

Det ændrede sig dog, da den Grammy-vindende popstjerne tidligere på måneden fik en dommers ord for, at værgemålet skal ophæves, og at hendes far, Jamie Spears, og holdet bag værgemålet, skal undersøges for misbrug og lovovertrædelser.

Ifølge Britney har hendes familie nemlig misbrugt både hende og hendes enorme formue til egen fordel.

Jamie Spears trådte i 2019 tilbage som Britneys personlige værge, men har frem til september fortsat haft bestemmelsesret over alle Britneys ejendomme og formue, der eftersigende lyder på mere end 380 millioner kroner.

Se klippet med Christina Aguilera, der ikke vil svare på spørgsmål om Britney nedenfor:

Sponsoreret indhold