Kendte29. november 2021

Adele i modvind med nyt album

Superstjernen Adele har salgsproblemer, når det kommer til hendes nye album "30". Fansene er slet ikke lige så hungrende efter nyt fra hende som tidligere
Af
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211122-140341-4-1920x1146we.jpg
 Planet Photos/ITV/Ritzau Scanpix

Skrevet af journalist Andrea Bang Uggerly.

Modsat hendes tidligere udgivelser virker det ikke ligefrem til, at hendes nye album bliver revet ned fra hverken hylderne eller streamingtjenesterne.

Den engelske sangerinde, Adele, 33, udgav den 19. november sit nyeste album, “30”.

På den første uge fik hun solgt 828.000 eksemplarer.

Der blev solgt 678.782 cd’er og brugt 152.690 på downloads, og hun havde det største antal solgte albums på den første uge af alle kunstnere i 2021.

Selvom det lyder som meget, er det intet sammenlignet med hendes tredje album, “25”, som solgte 3.38 millioner eksemplarer på en uge.

Sandheden bag det lave salgstal for albummet “30” er, at det solgte 75% færre eksemplarer i den første uge end hendes forrige album “25”.

Albummet “25” blev udgivet den 20. november 2015 og har solgt over 18 millioner eksemplarer verden rundt på det første år.

De sidste mange år er album-salget generelt faldet. Det fald kan skyldes, at lytterne har vænnet sig til streaming.

“30” har tre forskellige musikgenre - pop, jazz og soul og handler om Adeles moderskab og sandheden bag berømthed, der indeholder accept, håb og hjertesorg.

Albummets indhold har også meget fokus på stjernens egen skilsmisse. Dengang ægtemanden Simon Konecki og Adele skiltes efter at havde været gift i et år med 7 års datinghistorie.

De begyndte at date i 2011, og Adele bekendtgjorde sin graviditet i juni 2012, hvor sønnen Angelo Adkins blev født den 19. oktober. De blev gift i 2018 og skiltes et år efter i april 2019.

Sponsoreret indhold