Kendte5. februar 2024

Adam Price bryder tavsheden: Derfor slettede han opslag om Diez-brud

Nu sætter tv-kokken og manuskriptforfatteren ord på sin beslutning om at fjerne sit opslag om bruddet mellem ham og den udskældte litteraturkritiker Katherine Diez
Lørdag stod det klart - Katherine Diez og Adam Price er fortid 
Lørdag stod det klart - Katherine Diez og Adam Price er fortid
 Foto: Hanne Juul

Det rungede naturligvis som et ekko i etablerede medier og på anonyme internetfora, da Adam Price pludselig lørdag aften bekendtgjorde, at han og Katherine Diez’ forhold nu endegyldigt er forbi.

Det skete i et opslag på Instagram, som dog mandag morgen var forsvundet igen.

Nu fortæller manuskriptforfatteren og DR-kokken til BT, at sletningen af opslaget ikke skyldes, at han og influenceren har fundet sammen igen.

– Vi står ved vores udmelding i lørdags og ønsker ikke at have mere pressekontakt i den forbindelse. Alle medier har taget den: så ingen grund til, at den skulle blive stående, siger han til mediet.

Sorgfuld og vanskelig

I opslaget, som også rummede et billede af parret i idylliske omgivelser og solnedgang, stor der netop også, at Price og Diez nu ønskede sig fred og ro omkring deres privatliv, og at de absolut ikke havde yderligere kommentarer.

– Vi har truffet den sorgfulde og vanskelige beslutning at tage afsked med hinanden og skilles i kærlighed, stod der indledningsvist.

Det stod der i opslaget fra Adam Price

Adam Price skrev således lørdag aften på sin Instagram:

"Vi har truffet den sorgfulde og vanskelige beslutning at tage afsked med hinanden og skilles i kærlighed.

Katherine har aldrig oplevet en hårdere tid i sit liv end disse seneste uger. De har givet hende anledning til megen selvbebrejdelse og refleksion. Hun har brug for at nulstille, hele og bygge sig selv op, og det er en vej, hun med sorg har indset, hun må gå alene.

En mediestorm på det niveau, som Katherine har oplevet, er noget af det mest ødelæggende og angstfremkaldende, man kan forestille sig. Én ting er kritikken fra seriøse medier, som man naturligvis må respektere som et professionelt vilkår. Noget andet er stormens selvforstærkende effekt, som forplanter sig til alle andre platforme og medfører en ukontrollabel støj og gift, som blandes af anonyme profiler på sociale medier. Det rammer ikke bare os, men også dem, der er tæt på os. Dem ønsker vi også at beskytte med denne beslutning, som er truffet i fællesskab. Jeg har dyb respekt for Katherines ønske om både at passe på sig selv og sine omgivelser.

Vi håber derfor inderligt, at der nu måtte komme ro, og at stormen kan lægge sig, så livet kan fortsætte. Derfor beder vi også om, at det må blive respekteret fra pressens side, når vi understreger, at vi ikke har yderligere kommentarer, men naturligvis påberåber os privatlivets fred. "

Store dele af hans tekst bestod også at referencer til den krise, som den tidligere anmelder på Berlingske, Katherine Diez, stadig går igennem, efter det efter lidt over tre uger siden begyndte at regne ned over hende med plagiatanklager.

Netop denne sag har taget ualmindelig hårdt på litteraturanmelderen, skriver Adam Price. Faktisk har det hun "aldrig oplevet en hårdere tid i sit liv end disse de seneste uger".

- De har givet hende anledning til uendelig megen selvbebrejdelse og refleksion. Hun har brug for at nulstille, hele og bygge sig selv op, og det er en vej, hun med sorg har indset, hun må gå alene, skriver det, der altså nu kan betegnes som en ekskæreste, skrev han i det nu slettede opslag.

Også SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra Adam Price efter sletningen af hans opslag, men han har ikke vendt tilbage.

Selvom 56-årige Adam Price har slettet opslaget fra weekenden om selve bruddet, så findes vidnesbyrd om han og Katherines romance stadig på hans profil.

Sponsoreret indhold