A$AP Rocky tilbageholdes fortsat i Sverige: Risikerer seks års fængsel

Foto: MEGA

Tingene er lige blevet forværret for rapperen A$AP Rocky, der pt. befinder sig i myndighedernes varetægt i Sverige efter et overfald. 

Og nu har en dommer besluttet, at myndighederne kan tilbageholde ham i yderligere to uger, mens anklagerne foretager flere undersøgelser for at afgøre, om de vil tiltale ham for grov vold.

Det skriver TMZ

Det er alvorligt for rapperen, der - hvis han dømmes - risikerer op til seks års fængsel. 

Normalt kan de svenske myndigheder kun tilbageholde folk i tre dage, men nu har de altså fået tilladelse til at tilbageholde A$AP Rocky i to uger.

[node:advert-in-body_2

Sagen startede efter en video af A$AP Rocky og hans crew, der gentagende gange slog en fyr på gaden, hvorefter de efterlod ham såret og blødende. 

Efterfølgende dukkede en ny video op, hvor man ser, at det påståede offer chikanerede A$AP Rocky. Fyren chikanerede angiveligt A$AP Rocky og hans team i omkring en halv time, før de havde fået nok. 

A$AP Rocky forsøgte sig faktisk som en slags fredmægler ved at fortælle fyren, at "Vi vil ikke slås. Vi vil ikke i fængsel". 

Det er endnu uvist, om myndighederne har set video nummer to, før de har arresteret A$AP Rocky - men de har i hvert fald set den nu. 

A$AP Rockys livvagt er blevet løsladt, men altså ikke rapperen selv. Og dermed må man gå ud fra, at myndighederne fortsat undersøger, om A$AP Rocky kan tiltales for grov vold.

En forseelse, der - hvis han bliver dømt - kan betyde op til seks års fængsel.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close