Kendte25. april 2019

Åååårh tårerne triller i Luke Perrys sidste 'Riverdale'-optræden

Da onsdagens afsnit af den populære serie 'Riverdale' rullede over skærmen i USA var det en bittersød oplevelse.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/luke.jpg
 Foto: The CW

For fans af serien kunne nemlig glæde sig over et gensyn med den nu afdøde Luke Perry, der spiller faren Fred.

Men afsnittet var også det sidste han er med i, og dermed blev det et difinitivt farvel til vores alle sammens Luke.

For hardcore fans har det formentlig været svært at holde tårene tilbage, da Luke Perry, som også er kendt for rollen som Dylan i serien 90210, i afsnittet skulle følge sin søn Archie (KJ Apa) til hospitalet.

Her venter en gruppe mennesker på ham, for at finde ud af, hvordan hans boksemodstander Randy har det.

Randy dør og Archie skyder skylden på sig selv. Og det får Fred til at dele nogle opmundtrende ord.

Massere kærlighed

Det var 'Riverdale'-skaberen Roberto Aquirre-Sacasa, der på Twitter i mandags afslørede, at det sidste afsnit med Luke Perry ville blive sendt i denne uge.

- Denne uges 'Riverdale' er det sidste afsnit, som Luke optog. Som altid giver Fred visdomsord til Archie. Et smukt, ægte øjeblik i mellem en far og hans søn, skriver han og fortsætter:

- Ville ønske, at de her scener kunne blive ved for evigt.

Efter afsnittet blev vist kogte de sociale medier over med varme kommentarer til afdøde Luke Perry.

"Freds sidste scene. Tak Luke. Vi savner dig og elsker dig", skrev en på Twitter.

"Tak Luke Perry for at give os tre sæsoner med Fred Andrews - en fantastisk, hårdtarbejdende og kærlig far, som altid sætter sin søn først. Jeg vil savne at se dit smukke smile lyse den mørke Riverdale-by op. Hvil i kærlighed", skriver en anden.

"At se Luke Perry gør mig meget glad, men gør også ondt i sjælen".

"Jeg er virkelig ikke glad til at sige farvel til Luke Perry i hans sidste episode af 'Riverdale".

"Jeg er slet ikke klar til dette afsnit af 'Riverdale'. Det bliver ikke det samme uden Archie og hans fars forhold".

Dedikeret til Luke

Auirre-Sacasa har tidligere sagt, at denne sæson er dedikeret til Luke Perry.

Luke Perrys pludselige død i en alder af 52 år skete midt i optagelserne til den nuværende sæson af 'Riverdale'.

Det er endnu ikke blevet meldt ud, hvordan seriens skaber vil skrive Luke Perrys karakter ud af serien.

Der er stadig tre afsnit tilbage af den tredje sæson af 'Riverdale'. Men nu vil vi gå i gang med at gense alle afsnit, hvor Luke er med.

Sponsoreret indhold