Kendte21. september 2019

10'ernes mest sexede: Berømt på sexvideo

En hjemmevideo med kæresten Ray J på lagnerne gjorde Kim Kardashian til et navn. Siden har hun bygget et helt imperium op.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kim_kardashian_1_0.jpg
 (Foto: MEGA)

SUPERSTAR I SENGEN

I 2007 lækkede Vivid Entertainment den pornografiske hjemmevideo "Kim Kardashian, Superstar", hvor den dengang relativt ukendte Kardashian har sex med sin daværende kæreste Ray J, 38, under en ferie i Mexicanske Cabo San Lucas i 2002.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ray_j_mega.jpg
 (Foto: MEGA)

Kim Kardashians ekskæreste Ray J er ligesom hendes nuværende mand Kanye West rapper. (Foto: MEGA)

Kim Kardashian sagsøgte Vivid Entertainment, men endte med at indgå et forlig på fem millioner dollars. Der har været spekuleret i, at hun med vilje lækkede videoen for at opnå berømmelse.

Navn: Kimberly Noel Kardashian West

Født: 21. oktober 1980 i Los Angeles

Profession: Tv-personlighed, forretningskvinde, model

Kendt citat: "Jeg er lidt chokeret over at modtage en modepris, når jeg er nøgen det meste af tiden".

FLOTTE FORMER

Den enorme bagdel er blevet hendes varemærke, og den har prydet magasinforsider for Paper Magazine og Vogue.

Hun gør med andre ord op med sylfideidealet, som ellers har domineret modeverdenen de sidste mange år.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kim_kardashian_3.jpg
 (Foto: MEGA)

Kim Kardashian er ikke bleg for at vise sin krop frem for paparazzierne. (Foto: MEGA)

Den fyldige bagdel har dog været genstand for mange spekulationer, men selv forklarer hun, at hun ikke har fået balleimplantater i bagperronen, men at hun får cortisolindsprøjtninger mod psoriasis, og at den store, velformede bagdel er en bivirkning af medicinen ...

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kim_kardashian_5.jpg
 (Foto: MEGA)

Hendes bagdel er noget helt ud over det sædvanlige. (Foto: MEGA)

Mand og kone i 72 dage

Efter at have kendt hinanden i et lille år, blev den armensk-amerikanske skønhed gift med NBA-spiller Chris Humphries, 34, i 2011.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kim_kardashian_2.jpg
 (Foto: MEGA)

Kim Kardashian og Chris Humphries' 72 dages ægteskab hører til et af Hollywood-historiens korteste. (Foto: MEGA)

Lykken varede dog kort. Efter flere uoverensstemmelser mellem Chris og Kardashian-klanen valgte Kim sin familie frem for ægteskabet og anmodede om skilsmisse efter blot 72 dage.

Der skulle dog gå flere år, før de 3. juni 2013 – blot 12 dage før Kim fødte sit og Kanyes første barn, datteren North – endelig blev juridisk forløst fra hinanden.

TREDJE GANG ER LYKKENS GANG

Med to forliste ægteskaber bag sig fandt det veldrejede sexsymbol igen kærligheden, da hun i 2012 begyndte at date den kontroversielle rapper Kanye West, 42.

Dengang var hun stadig på papiret gift med Chris Humphries.

Kanye og Kim havde været venner længe, men venskabet udviklede sig, og i 2014 blev de gift ved et historisk storstilet bryllup i italienske Firenze.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kim_kardashian_og_kanye_west.jpg
 (Foto: MEGA)

Kanye West og Kim Kardashian har sammen børnene North, seks, Saint, tre, Chicago, et, og Psalm på fire måneder. (Foto: MEGA)

Hiltons håndtaske

Paris Hilton, 38, var på alles læber i starten af 00'erne. I 2006 begyndte hotelarvingen at dukke op på den røde løber med sin stylist og veninde Kim Kardashian som fast accessory.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/paris_hilton_og_kim_kardashian_mega.jpg
 (Foto: MEGA)

De to veninder på den røde løber, da det var Paris Hilton og ikke Kim Kardashian, der lavede overskrifter i sladderpressen. (Foto: MEGA)

Efter den lækkede sexvideo er Paris stille og roligt gået over i glemslen, mens Kim Kardashian har sat sig solidt på tronen som Hiltons efterfølger.

God for en formue

12 år i rampelyset er mange penge værd.

Verdensstjernen har tjent styrtende på sin app og Kim Kardashian-emojis, men også på sit makeup-mærke KKW Beauty.

Ifølge Forbes er hun god for over 3,36 milliarder kr. og ligger på en 26.-plads over de bedsttjenende amerikanere i 2019.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kim_kardashian_4.jpg
 (Foto: MEGA)

Man kan altid forvente, at Kim Kardashian træder op i en udfordrende kjole på den røde løber. (Foto: MEGA)

Sponsoreret indhold