Hårde hunde: Tour-stjerner der fortsatte trods VANVITTIGE skader

Foto: All Over

Det er bestemt ikke nogen badeferie at deltage i verdens hårdeste cykelløb.

Det kræver således både blod, sved og tårer at gennemføre de i alt 3.540 kilometer i Tour de France.

Og det er bestemt ikke alle ryttere, der når igennem de 21 etaper uden styrt. Ofte sker det således, at ryttere må en tur i asfalten. Og ofte sker det, at styrtet giver dem ganske smertefulde skader.

Men cykelryttere er bestemt nogle hårde hunde, der ikke sådan piver og giver op, selv om de har været en tur i asfalten.

Senest har danske Jakob Fuglsang udtalt, at han fortsætter i årets Tour de France trods to brud på arm og albue. Den danske Astana-rytter styrtede under 11. etape og selv om de første undersøgelser ikke viste tegn på brud, var beskeden fra den efterfølgende CT-scanning mere trist: Fuglsang pådrog sig således to små brud i arm og albue.

Fuglsang gennemførte både den dag og også 12. etape, hvor han dog tabte tid.

-  Jer helt tom for energi. På den første del af etapen forsøgte jeg at følge de andre, men senere blev det bare for hårdt for mig. Min skade og dets følger tillod mig ikke at kæmpe med om klassementet.

- Det var en meget hård dag for mig. Men i morgen har jeg tænkt mig at starte igen. Vi må se, hvordan det kommer til at gå, udtalte Fuglsang i en pressemeddelelse efter den vanskelige 12. etape.

 SE og HØR har her samlet et galleri med de tour-stjerner, der blev i sadlen til trods brud og blod:

Tour stjerner der styrtede

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close