Hollywood20. februar 2018

"Teen Mom"-Jenelle: Jeg tog stoffer under min seneste graviditet

Jenelle Evans afslører nu, at hun blev testet positiv for stoffer, da hun havde født datteren Ensley sidste år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8.20022573.jpg
 Foto: All Over Press

"Teen Mom"-stjernen Jenelle Evans testede positiv for det THC, der er det psykoaktive stof i hampplanten, da hun sidste år fødte datteren Ensley.

Det afslører hun selv i et interview i podcasten "The Brand".

- Jeg vil ikke lyve om det. Jeg testede positiv for THC, og Ensley testede ikke positiv. Jeg gjorde. Så CPS(Child Protection Services, red.) spurgte: "Har du røget hash, mens du var gravid?", og jeg svarede: "Jeg har gjort det inden for de sidste 30 dage", fortæller Jenelle Evans.

Hun forklarer også, at hun havde spasmer i spiserøret, og det var derfor, at hun brugte de euforiserende stoffer til at slappe.

- Efter jeg havde født Ensley, sagde de, at de ville komme for at lave et check-up. De kom og lavede det, og alt var fint. De lukkede sagen, fortæller Jenelle også.

De amerikanske myndigheder har altså ikke fundet grund til at straffe Jenelle Evans.

I strid med alle

Jenelle Evans er i dag gift med faren til datteren Ensley, David Eason.

Men selvom det ser ud til, at Jenelle er faldet lidt ro, efter hun igen har fundet kærligheden, så har hendes liv været fyldt med kontroverser de seneste år.

Blandt andet har hun været i en langstrakt kamp med sin egen mor. Jenelles mor, Barbara, har nemlig haft forældremyndigheden over Jenelles ældste søn Jace, og i mange år forsøgte Jenelle at få forældremyndigheden tilbage.

Sidste år indgik de et forlig, der gjorde, at Barbara ikke længere kunne holde Jace fra at se sin mor.

Stridigheden gjorde dog, at Barbara ikke var inviteret med til Jenelles bryllup.

Sidste år kom der så endnu en sag mod Jenelle. Farmoren til hendes søn Kaiser beskyldte nemlig Jenelle for at være voldelige mod sit eget barn.

Sponsoreret indhold