Hollywood16. januar 2019

Katy Perrys vilde skoletid: Suspenderet for erotisk adfærd

Der har aldrig været en god kristen pige gemt i Katy Perry - heller ikke i skoletiden, hvor hun blev suspenderet for noget helt usædvanligt
https://imgix.seoghoer.dk/rexfeatures_9928339u.jpg
 Foto: MEGA

Hun er kendt for sange omhandlende at kysse piger og lignende teenagedrømme, og frøken Perry var allerede i en tidlig alder glad for at provokere, hvor hun nu kunne.

Det kom frem, da verdensstjernen for nylig tog en tur ned ad memory lane og filmede det til sin Instagram-story.

Her kunne ”Hot’n’Cold”-sangeren vise et nydeligt papir frem med officielle logoer fra Santa Barbara Christian School.

Her blev stjernen med det borgerlige navn Katy Hudson nemlig suspenderet i sine unge dage for 'uanstændig adfærd'.

Skal man oversætte den kristne skoles brev, så var Perry en regulær møgunge, der både ”vanærede guds navn”, gik i mavebluser, talte grimt til de yngre elever og spillede både "sandhed eller konsekvens" og "flaskehalsen peger på", hvilket altså IKKE er velset på den amerikanske skole tilbage i 1996.

Det var dog ikke de problemer, der fik skolens ledelse til at tippe over i foragt for den unge ballademager.

Sangerindens suspendering kom nemlig af en sag af meget mere seksuel karakter.

Artiklen fortsættes under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/katy-perry-suspended-humping-tom-cruise-430x423.jpg
 Foto: Intagram

I første omgang havde hun ifølge skolen danset ”macarena” med seksuelle undertoner som en eksotisk danser.

Det blev dog meget værre, da en ung og lystig Katy Perry blev fundet i et frikvarter i færd med at ’humpe’ et træ til en fantasi om Tom Cruise. I suspenderingen stod der helt præcist:

- I kl. 14-frikvarteret var Katy og fire andre elever på et forbudt område. Her lod Katy som om, at et træ var Tom Cruise og begyndte at lave seksuelle bevægelser (bækkenstød) mod træet.

På stjernens videoer kunne det ses, at hun konfronterede sin mor, med de tidlige eskapader, hvilket selvfølgelig bragte moderen i knæ af grin – ligesom vi er.

Heldigvis lærte den sprælske sangerinde aldrig at opføre sig helt ordentligt, hvilket kommer hende til gode i dag.

Sponsoreret indhold