Susanne Biers mand mistede kørekortet

ALL OVER

Det kostede i dag dyrt, at musicalmageren og kapelmesteren Jesper Winge Leisner, for fjerde gang siden 2012 ikke kunne holde foden fra speederen.

Dommeren i Helsingør Ret besluttede, at 63-årige Jesper Winge Leisner skal aflevere kørekortet og betale en bøde på 2.500 kr.

- Jeg er vred på mig selv over min tankeløshed, og den situation jeg har bragt mig selv i, sagde en sortklædt Jesper Winge Leisner i retten.

Dommeren indebærer, at Jesper Winge Leisner gerne må køre knallert i frakendelsesperioden.

- Jeg er selvstændig erhvervsdrivende og driver teatervirksomhed og er kapelmester og kommer i hele Danmark. Jeg har svært ved at skulle overskue, hvordan det skal foregå uden kørekort, sagde Jesper Winge Leisner til den kvindelige dommer, som ikke var i tvivl om, at en ubetinget frakendelse af kørekortet er den rigtige dom.

Den fjerde fartoverskridelse, som udløste frakendelsen af kørekortet, fandt sted den 15. september 2014.  Jesper Winge Leisner kom kørende gennem Helsinge med mindst 68 km i timen, selv om højst tilladte hastighed på stedet er 50.

Jesper Winge Leisner har nu 14 dage til at overveje, om han vil anke afgørelsen til Landsretten.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close