Hollywood18. marts 2014

Stjerner mindes Jaggers kæreste på Twitter

Det sociale medie oversvømmes med mindeord efter L'Wren Scotts selvmord
https://imgix.seoghoer.dk/media/ad8839645071460998a915cf64fc0c41.jpg
 Foto: All Over



De sociale medier er blevet oversvømmet med mindeord og kondolencer fra både kendte og almindelige mennesker, efter designeren L'Wren Scott blev fundet død i sin lejlighed mandag.

- Knust over tabet af den kære og talentfulde L'Wren Scott. Mine tanker og bønner er med hendes familie. Må hun hvile i fred, skriver Bianca Jagger på sin Twitter-profil.

LÆS OGSÅ: Rolling Stones aflyser koncert efter selvmord

Kvinderne kendte hinanden, da L'Wren Scott siden 2001 har dannet par med Bianca Jaggers eksmand, Mick Jagger, forsangeren i det legendariske rockband The Rolling Stones.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/8b367cc8db5647cea05d9697802918e5.jpg


Mick Jagger er naturligvis også i sorg over tabet af sin kæreste (Foto: All Over)

LÆS OGSÅ: Mystikken breder sig: Var Jaggers kæreste helt ude i tovene?

Sangeren Bryan Adams har også skrevet et par ord til ære for den afdøde designer.

- Knust over at have mistet min ven L'Wren. Hvil i fred, min kære. Jeg vil savne dig. Kondolence til alle dem, der var tæt på hende, skriver Adams.

Scott begyndte sin karriere som model i Paris og arbejdede senere som stylist i Hollywood. I 2006 lancerede L'Wren sin første kollektion under eget navn. Blandt andet Madonna, Sarah Jessica Parker og Nicole Kidman har båret Scotts designs.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Her blev Jaggers kæreste fundet hængt

- Nicole og L'Wren var tætte venner i 25 år. Hun er sønderknust og er i chok lige nu og er ikke i stand til at sige noget, skrev Nicole Kidmans repræsentant på Twitter.

L'Wren Scott nåede at blive 49 år gammel. Ifølge politiet ligger der ikke en forbrydelse bag hendes død.

LÆS OGSÅ: Mick Jagger i chok over kærestens død

Sponsoreret indhold