Hollywood17. marts 2014

Mystikken breder sig: Var Jaggers kæreste helt ude i tovene?

Chok efter Rolling Stones-forsangers kæreste er blevet fundet død
Af af
L'Wren Scott sammen med Mick Jagger - mandag blev den 49-årige kvinde fundet død
L'Wren Scott sammen med Mick Jagger - mandag blev den 49-årige kvinde fundet død
 Foto: AOP




Mandag blev L'Wren Scott, kæreste med Rolling Stones-forsangeren Mick Jagger, fundet død i en lejlighed på Manhattan i New York City. Ifølge flere medier blev L'Wren Scott fundet hængt, og politiet efterforsker angiveligt dødsfaldet som et muligt selvmord.

Men nu begynder spekulationerne omkring dødsfaldet at tage form, for venner tæt på det celebre par afviser, at den 49-årige designer gav udtryk for at ville tage sit eget liv.

Det skriver New York Post.

LÆS OGSÅ: Jagger i chok og sorg over kærestes død

En kilde udtaler således til avisen, at vedkommende ikke så et eneste tegn på, at L'Wren Scott havde problemer.

- Alle, der kender L'Wren og Mick er helt og aldeles i chok, fortæller kilden og tilføjer.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/fd46a457d03e4626b464b550f7986ef8.jpg



Parret til rød løber (Foto: AOP)


- Ingen af dem drikker eller tager stoffer, og de var altid virkelig kærlige over for hinanden. Der var ingen tegn på problemer i deres forhold.

Dog er det også kommet frem, at designeren tilbage i februar aflyste et planlagt show ved modeugen i London. Dengang forklarede den 49-årige designer, at tøjmaterialet blev modtaget alt for sent til, at hun kunne nå at blive klar.

Men den forklaring begynder andre kilder nu at rokke ved efter mandagens triste nyhed.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Her blev Jaggers kæreste fundet hængt

En kilde fortæller således til New York Post, at designerens forretning tværtimod 'var styret i grus', og at dette i stedet var årsagen til, at hun ikke kom til modeshowet i London. En anden kilde bakker denne teori op:

- Jeg vidste, der var noget galt, da L'Wren aflyste sit London Fashion Week-show. Det ville have været så vigtigt for hende. Hun var meget produktiv på Instagram, og på det seneste var hun blevet stille og opdaterede ikke så ofte, fortæller kilden til New York Post.

Der har endnu ikke været nogen officielle udmeldinger om den præcise dødsårsag. Politiet i New York oplyser, at 'dødsårsagen nu undersøges'.

Mick Jagger befinder sig lige nu i Australien, hvor han turnerer med Rolling Stones, og han er 'dybt chokeret' over den triste nyhed, oplyser talsmanden for Mick Jagger.

Det er ikke mere end fire dage siden, at BT kunne afsløre, at Rolling Stones - med Mick Jagger i front - er hovednavn ved dette års Roskilde Festival.

70-årige Mick Jagger og nu afdøde L'Wren Scott mødte hinanden tilbage i 2001 under et fotoshoot. L'Wren Scott voksede op hos mormoner i Utah og hed som barn Luann Bambrough. Som teenager blev hun opdaget af en modefotograf og fik senere store jobs for blandt andet Chanel og Thierry Mugler. Senere arbejdede hun som stylist og designer og havde prominente kunder som Naomi Campbell og Kate Moss.

Sponsoreret indhold