Hollywood22. oktober 2021

Sket før: De døde også efter skud på filmset

Den tragiske ulykke, hvor en kamerakvinde blev dræbt af et skud på et filmset, står ikke alene.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hutchins_0.png
 Instagram

Når der bliver skudt under filmoptagelser, er det selvfølgelig med rekvisitter og uladte pistoler. Men nogle gange går det galt.

Det var vi i dag vidne til, da Alec Baldwin under optagelserne til westernfilmen "Rust" skød med en revolver og ved en tragisk ulykke ramte kamerakvinden Halyna Hutchins, der døde af skuddet.

Det er desværre ikke første gang, at nogen ved et uheld har mistet livet efter skud på et filmset.

I 1984 skød Jon-Erik Hexum sig selv i hovedet med en rekvisitpistol under en pause fra optagelserne af serien "Cover up". Han døde seks dage senere og blev kun 26 år gammel, skriver New York Post.

Jon-Erik Hexum døde af at blive ramt af en "prop", der var blevet sat i pistolen. Propperne er ofte lavet af vat eller papir, men hvis man rammer fra kort nok afstand, kan de stadig lave fatale skader.

I 1994, ti år senere, blev den 28-årige skuespiller Brandon Lee, Bruce Lees søn, skudt med en rekvisitpistol og døde af kvæstelserne. Det var under optagelserne til "The Crow".

Det var en ægte revolver, der blev brugt til optagelserne, men de falske kugler, den var ladet med, var dårligt lavet, og det kostede Brandon Lee livet.

Sponsoreret indhold