Hollywood16. februar 2018

Shawn Mendes teaser nyt album med hot badebillede

Der er ny musik på vej fra den canadiske popcharmør Shawn Mendes
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/7.07639366.jpg
 Foto: All Over

Dejlige Shawn Mendes har ny musik på vej.

Det afslørede han forleden på sin Instagram-profil, og billedet, som han brugte til den lille afsløring, kan i den grad tænde varmen på en kold vinterdag.

- Album snart, skriver han til billedet, hvor han sidder kun i badebukser på en gynge.

Hvornår den præcise dato er, er dog ikke blevet afsløret.

Når det nye album udkommer, så bliver det popcharmørens tredje album.

Forhåbentlig når det nye album at komme på gaden, inden Shawn rammer Smukfest i Skanderborg i august.

Lovede samarbejde med Shawn Mendes

Vi kan jo så håbe på, at Shawn Mendes holder, hvad han har lovet.

Det er nemlig kun kort tid siden, at Shawn lovede, at han ville lave musik sammen med Niall Horan.

Der havde nemlig længe været rygter om, at Niall Horan får en gæsteoptræden på Shawns nye album. De rygter kommenterede Shawn Mendes i sidste måned til Entertainment Tonight.

- Det VIL ske en dag, fortalte charmesangeren.

- Vi er rigtig gode venner og vi hænger ud hele tiden, og vi siger altid: "Vi burde skrive en sang", og så planlægger vi at skrive en sang, og så ender vi bare med at hænge ud, tilføjede teenage-stjernen.

- Det er nok bedst, det er sådan, for hvis der er et venskab, så kommer sangen nemt, forklarede "There's Nothing Holdin' Me Back"-stjernen.

- Så en dag, det lover jeg! Det lover jeg, venner!, forsikrer Shawn Mendes.

Du kan se flere billeder af Shawn i galleriet herunder

Stort galleri med Shawn Mendes

Sponsoreret indhold