Hollywood7. februar 2014

Seymour Hoffman død: Sådan skal han begraves

Privat afsked med den kendte skuespiller fredag
Af af
Det bliver en privat afsked fredag for den kendte skuespiller
Det bliver en privat afsked fredag for den kendte skuespiller
 Foto: AOP




Hverken fans eller nysgerrige får mulighed for at følge Philip Seymour Hoffman på hans sidste rejse. Den kendte skuespiller, der blev fundet død på sit badeværelse i sidste weekend af en formodet overdosis heroin, vil blive begravet ved en privat ceremoni.

Det skriver flere amerikanske medier, blandt andet NY Daily News.

Læs også: Seymour vidste, han ville dø

Fredag vil den allernærmeste familie således samles i New York, hvor den kendte skuespiller vil blive begravet fra den katolske kirke St. Ignatius Loyola, som ligger på Manhattan.

Allerede torsdag aften viste venner, familie og kolleger deres sidste respekt og sagde farvel til skuespilleren.

Det skete ved en privat afskedsceremoni i Frank E. Campbell Funeral Home på Madison Avenue.

Her mødte flere kendte ansigter op for at ære mindet om deres afdøde kollega, blandt andre Joaquin Phoenix, Amy Adams, Justin Theroux og Cate Blanchett.

Læs også: Sådan døde Seymour Hoffman

Også skuespillerens partner gennem 14 år, Mimi O'Donnel, var til stede ved torsdagens ceremoni sammen med parrets tre børn, Cooper på 10 år, Tallulah på syv år og Willa på fem år. Parret boede ikke sammen, da Hoffman døde.

Skuespilleren døde angiveligt af en overdosis heroin og blev fundet død søndag i sit hjem i Greenwich Village i New York. Ifølge myndighederne blev den 46-årige Hoffman fundet med en kanyle i armen.

Philip Seymour Hoffman er blandt andet kendt for sine roller i film som "The Master", "Doubt" og "Capote", som indbragte ham en Oscar for bedste mandlige hovedrolle i 2006

Sponsoreret indhold