Hollywood14. juni 2018

”Sex and the City” fylder 20 år: Her er stjernerne i dag

Den 6. juni 1998 løb serien "Sex and the City" om de veninder Carrie, Samantha, Charlotte og Miranda over skærmen for første gang
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sex_and_the_city3.jpg
 (Foto: All Over Press)

Det er to årtier siden, vi lærte Carrie, Samantha, Charlotte og Miranda at kende i "Sex and the City". Vi ser på, hvordan det siden er gået skuespillerne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sex_and_the_city.jpg
 (Foto: All Over Press)

Serien om de fire veninder leder især tankerne hen på cosmopolitans, Manolo Blahnik-sko og Manhattans byliv. (Foto: All Over Press)

”Carrie”

53-årige Sarah Jessica Parker spillede Carrie Bradshaw – klummeskribenten på jagt efter den store kærlighed – og skuespilleren er i den grad blevet synonym med den modeinteresserede krøltop.

Da serien fik premiere på amerikansk TV i 1998, var Sarah Jessica Parker nygift – året forinden havde hun nemlig sagt ja til skuespilleren Matthew Broderick.

Parret har siden fået tre børn sammen – sønnen James Wilkie på 15 år, og de otteårige tvillingpiger Marion Loretta Elwell og Tabitha Hodge.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sarah_jessica_parker.jpg
 (Foto: All Over Press)

(Foto: All Over Press)

Tvillingerne fik de med hjælp fra en rugemor.

Sarah Jessica Parker er stadig aktiv skuespiller og har senest medvirket i TV-serien ”Divorce”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sarah_jessica_parker2.jpg
 (Foto: All Over Press)

Til venstre ses 56-årige Matthew Broderick og sønnen James Wilkie. (Foto: All Over Press)

”Miranda”

Hun spillede advokaten Miranda Hobbes, som sammen med sine tre veninder levede livet i New York. Og byen har så stor en plads i Cynthia Nixons hjerte, at hun vil arbejde for The Big Apple.

– Jeg elsker New York, og i dag annoncerer jeg mit kandidatur som guvernør, skrev Cynthia Nixon i marts på Twitter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/miranda.jpg
 (Foto: All Over Press)

(Foto: All Over Press)

I 2004 sprang hun ud som lesbisk, da hun fandt sammen med Christine Marinoni.

– Jeg havde aldrig datet en kvinde før, ikke engang kysset en, har Nixon sagt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/cynthia_nixon.jpg
 (Foto: All Over Press)

Cynthia Nixon med hustruen Christine Marinoni. (Foto: All Over Press)

Den 52-årige skuespiller har datteren Samantha på 21 år og sønnen Charles på 15 år sammen med læreren Danny Mozes, som hun var sammen med fra 1988 til 2003.

I 2011 blev parret forældre til sønnen Max, og året efter sagde de ja til hinanden i New York.

”Charlotte”

Den nydelige og konservative Charlotte York Goldenblatt blev portrætteret af 53-årige Kristin Davis. Og ligesom sin karakter har Kristin valgt at adoptere for at blive mor.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kristin_davis.jpg
 (Foto: All Over Press)

(Foto: All Over Press)

Skuespilleren, der aldrig er blevet gift, adopterede i 2011 datteren Gemma Rose.

– Det er noget, jeg har ønsket i rigtig lang tid. At dette ønske går i opfyldelse, er endnu mere glædeligt, end jeg nogensinde havde forestillet mig. Jeg føler mig så velsignet, sagde hun dengang til People.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kristin_davis_2.jpg
 Foto: All Over Press

Kristin Davis med sin syvårige datter Gemma Rose Davis, som hun adopterede i 2011. (Foto: All Over Press)

For nylig udvidede Kristin Davis angiveligt igen familien – denne gang med en dreng – afslørede den tidligere E!-journalist Marc Malkin i starten af maj på Facebook.

Kristin bekræftede dog ikke selv familieforøgelsen. Kristin Davis med sin syvårige datter Gemma Rose Davis, som hun adopterede i 2011.

”Samantha”

61-årige Kim Cattrall er især kendt og elsket for rollen som den selvsikre og sexglade PR-kvinde Samantha Jones. Den engelsk-canadiske skuespiller har været gift tre gange, men har aldrig fået nogen børn, da hun har prioriteret arbejdet med ”Sex and the City” over det at blive mor.

Da hun i 1998 blev gift med sin 3. mand, Mark Levinson, overvejede skuespilleren at påbegynde reagensglasbehandling for at blive gravid – men på grund af det hektiske skema med optagelser af ”Sex and the City” droppede hun tanken.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kim_catrall.jpg
 (Foto: All Over Press)

(Foto: All Over Press)

Har aldrig været venner

I serien spillede Carrie, Samtantha, Charlotte og Miranda gode veninder – men sådan er det ifølge Kim Cattrall ikke privat.

– Vi har aldrig været venner, sagde hun sidste år og uddybede:

– Vi har været kollegaer, og på en måde er det meget sundt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sex_and_the_city2.jpg
 (Foto: All Over Press)

(Foto: All Over Press)

Sarah Jessica Parker har siden været ude at sige, at hun ikke føler det samme som Cattrall.

Netop forholdet mellem de to skulle angivelig have været køligt i årevis.

Og efter at Kim Cattralls bror Christopher Cattrall i februar i år blev fundet død, eskalerede det. Her langede Kim Cattrall nemlig ud efter Sarah Jessica Parker i et billede på sin Instagram-profil.

– Jeg har ikke brug for din kærlighed eller støtte i denne tragiske tid, Sarah Jessica Parker. At du bliver ved med at række ud, er en smertefuld påmindelse om, hvor ond du egentlig var dengang og nu.

– Lad mig gøre det MEGET klart (hvis jeg ikke allerede har gjort det). Du er ikke min familie. Du er ikke min ven. Så jeg skriver dette til dig for at bede dig en sidste gang om at stoppe med at udnytte vores tragedie til at genoprette din ”sød pige”-persona, skrev hun.

Sponsoreret indhold