Fejlmeddelelse

  • Warning: Illegal offset type in isset or empty i filter_format_load() (linje 175 af /modules/filter/filter.module).
  • Warning: htmlspecialchars() expects parameter 1 to be string, array given i check_plain() (linje 1856 af /includes/bootstrap.inc).

Øv! "Sex and the City 3" lagt i graven

Det ser ikke ud til, at \

Foto: All Over

"Sex and the City"-fans jublede, da det tilbage i december sidste år kom frem, at en tredje film om Carrie, Charlotte, Samantha og Miranda var i støbeskeen

Men kort tid inden indspilningerne skal til at gå i gang, erfarer Daily Mail nu, at det kommende filmprojekt er kuldsejlet.

Det er angiveligt Kim Cattrall, der spiller Samantha Jones, der har stillet en lang række krav, som ikke kan opfyldes, og derfor bliver der altså ikke nogen ny film om den fashionable kvartet på Manhattan. 

Produktionen af den tredje film skulle ellers have været påbegyndt i denne måned, men da filmselskabet Warner Bros, der står bag "Sex and the City"-filmene, ikke ville indfri Kim Cattralls krav, er hele projektet nu skrinlagt. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Kim Cattrall har sat en stopper for en tredje \

61-årige Kim Cattrall stillede en række krav, ellers ville hun ikke medvirke i en tredje "Sex and the City"-film. Foto: All Over Press

Kollegerne Sarah Jessica Parker, Kristin Davis og Cynthia Nixon er angiveligt knuste over beslutningen, da de gerne ville have givet fans endnu en bid af det populære "Sex and the City"-univers.

- Den eneste grund til, filmen ikke bliver lavet, er på grund af Kim Cattrall. Alle så frem til at lave denne film, men Kim fik det hele til at handle om hende. Hun spiller altid offeret, fortæller en kilde tæt på produktionen til Daily Mail. 

- Kim havde den frækhed at sige til Warner Bros, at hun kun ville være med, hvis de gik med til at lave andre film, som hun havde under udvikling. Latterligt. Hvem tror hun, hun er, George Clooney?, lyder det yderligere.

- Denne serie har gjort hende til den, hun er, og lad os være ærlige, det er alt, hun er kendt for, lyder de hårde ord fra en anden kilde tæt på produktionen. 

- De medvirkende og mandskabet dukker ikke bare op for at lave en film, de bliver nødt til at omarrangere hele deres liv. Folk har sagt nej til andre jobs, var midt i at flytte til New York, men hun blev ved med at udsætte og var aldrig til at få fat i, når man havde brug for svar fra hende, forklarer kilden. 

Michael Patrick King, der også står bag de originale TV-afsnit, havde ellers et manuskript klar, men nu ser det ud til, at det aldrig ser dagens lys. 

- Manuskriptet er fantastisk. Fansene ville ellers have elsket filmen, men Warner Bros kunne ikke opfylde hendes latterlige krav. Kim har sat alles liv på stand-by. Hendes opførsel er meget skuffende. Vi skulle optage filmen, og nu spekulerer alle over, om filmen nogensinde bliver lavet. Alle er meget kede af, at fansene nu går glip af, hvad der skulle være en vidunderlig historie om vores fire favoritkvinders liv, lyder det fra den skuffede insider. 

I galleriet her kan du se, hvor "Sex and the City"-stjernerne er i dag.

Sex And The City stjernerne i dag - april 2017

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close