Opereret flere gange: Serena Williams tæt på at dø

Serena Williams

Serena Williams

Foto: All Over

Det var ikke kun ren lykke, da tennisstjernen Serena Williams i september sidste år blev mor for første gang.

Den 36-årige grand slam-vinder måtte således på operationsbordet flere gange i dagene efter fødslen – blandt andet for at få stoppet blødninger og blodpropper.

Det fortæller Serena Williams i et interview med CNN.

Her fortæller tennisspilleren, at datteren Olympia kom til verden ved kejsersnit, fordi den lille piges hjerterytme faldt drastisk under veerne. Operationen gik som ventet, men de følgende dage opstod den ene komplikation efter den anden.

- Jeg var tæt på at dø efter at have født min datter, Olympia, fortæller Serena Williams i interviewet og nævner, at første problem var, at hun blev ramt af en lungeemboli, der er en blodprop i lungerne.

Serena Williams har kæmpet med denne lidelse før, og hun var derfor ikke i tvivl om, at der var tale om lungeemboli, da hun blev stakåndet. Hun fik fat på sygeplejerskerne og kom hurtigt under behandling. Desværre havde hun stadig voldsomme hosteanfald, og de resulterede i, at såret fra kejsersnittet sprang op.   

Seks millioner kr. anslås det at have kostet, da 36-årige Serena Williams blev gift med IT-millionæren Alexis Ohanian i New Orleans.
Det var et eventyrbryllup, hvor gæsterne ikke vidste meget om, hvad der skulle ske. De fik først om morgenen informationerne om dagens program.
Blandt de mange gæster var Caroline Wozniacki og hendes forlovede David Lee, Eva Longoria, Beyoncé, JAY-Z og Kim Kardashian.
De nygifte havde deres to måneder gamle datter Alexis med på bryllupsbilledet.

Serena Williams havde juveler for 22 millioner kroner på ved sit bryllup i november 2017. Foto: All Over Press

Serena Williams måtte på operationsbordet for at få standset blødningerne, og her opdagede lægerne en stor blodansamling i hendes underliv.

- Og derefter måtte jeg på operationsbordet igen for at få foretaget en procedure, der forhindrer blodpropper i mine lunger, fortæller Serena Williams til CNN.

- Da jeg endelig kom hjem til min familie, måtte jeg tilbringe de første seks uger efter fødslen i sengen, tilføjer hun.

Serena Williams missede dette års Australian Open som følge af de alvorlige komplikationer. I stedet var det som bekendt danske Caroline Wozniacki, der vandt grand slam-trofæet.

Serena Williams blev forlovet med IT-milliardæren Alexis Ohanian, der står bag det sociale nyhedsmedie Reddit, i julen 2016. Parret blev gift året efter.

Tennisstjernen afslørede selv den søde ”julegave” på Reddit, som hendes forlovede altså var med til at stifte og skabe tilbage i 2005.

På Reddit delte Serena Williams et digt, der afslørede, at hendes kæreste friede under en spontan ferie til Rom. Hun afslørede også i digtet, at Alexis Ohanian friede til hende ved det samme bord, hvor parret mødte hinanden tilfældigt for allerførste gang.

Serena Williams har alle år været utrolig stille omkring sit privatliv og har ikke ønsket at udtale sig meget i medierne om sit forhold til Alexis Ohanian.

Parret blev første gang spottet sammen i San Fransisco tilbage i november 2015 takket været billeder fra en restaurants overvågningskamera, som senere blev frigivet til medierne.

I maj 2016 delte Alexis Ohanian et billede på sin Instagram-profil, der viste Serena Williams i gang med en tenniskamp i Rom. Til billedet skrev han:

- I dag er det et år siden, at jeg blev tennisfan. Den bedste beslutning jeg nogensinde har taget.

Du kan se billeder af Alexis Ohanian og Serena Williams i galleriet herunder:

Serena Williams' forlovede Alexis Ohanian

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close