Selena Gomez og The Weeknd går fra hinanden

Efter 10 måneder er det forbi mellem Selena Gomez og The Weeknd

Efter 10 måneder er det forbi mellem Selena Gomez og The Weeknd

Foto: All Over Press

Efter 10 måneders forhold er Selena Gomez, 25, og The Weeknd, 27, gået hver til sit. Det bekræfter flere kilder over for det amerikanske magasin People

- Hun og Abel (The Weeknds borgerlige navn, red.) har været frem og tilbage angående deres forhold i et par måneder, afslører en insider til People. 

Selena Gomez indspillede over sommeren filmen "A Rainy Day in New York", der er instrueret af Woody Allen, og det er angiveligt de to stjerners travle skemaer, der har sat en kæp i hjulet for deres forhold. 

- Det har været hårdt, fordi han har været på turné, og hun har indspillet film i New York. Det var ikke nemt for dem, konstaterer Peoples kilde. 

- Det har været hårdt for dem at indse, at det var den retning, tingene gik mod, men det har været hårdt i måneder, tilføjer kilden. 

Bruddet kommer i kølvandet af, at Selena Gomez adskillige gange er blevet set med eks'en Justin Bieber, som hun dannede par med on/off fra 2011 til 2015. 

Sidst i oktober blev duoen set sammen i kirke, og de blev fotograferet på en café i Westlake Village, hvor de spiste morgenmad sammen. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Peoples kilde slår dog fast, at Bieber og Selena ikke er fundet sammen igen, men at de blot har genoptaget deres venskab.

Ifølge People tog Justin Bieber kontakt til sin eks, da han erfarede, at hun i sommer havde været gennem en nyretransplantation. Selena Gomez' venner og familie er dog langt fra begejstrede for, at Bieber igen er en stor del af Gomez' liv. 

- Justin er klar over, at Selenas familie ikke er begejstrede for, at de ses. De synes, at han var årsag til stor sorg for hende, afslører en kilde tæt på Bieber til People. 

- Justin håber på, at han kan bevise, at han har forandret sig, tilføjer vennen. 

Den seneste uges tid er Bieber og Gomez blevet set sammen mindst tre gange. 

- De har meget at tale om og har det sjovt med at indhente det fortabte, lyder det yderligere. 

Selena Gomez og The Weeknd blev først set sammen i januar, da de delte et hedt kys på en restaurant i Los Angeles

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close